(Copyright Sascha Jensen/livet i dukkehuset)
*Reklame*
*Reklame*
Eksemplar fra Politikens Forlag
Udgivet 2011-2018
Thriller
Serie: Michael Plessner 1-4
★★★/6 & ★★★★/6
Velkommen til Michael Plessner-universet i disse fire bind om jægersoldaten Plessner, der må gå så gruelig meget igennem jo længere vi kommer ind i serien.
I "Shadow Army" bliver Plessner hårdt såret under en aktion i bjergerne mellem Afghanistan og Pakistan og han kommer kun ud derfra med livet i behold takket være nogen af landsbyens indbygger, som holder ham skjult. Men det rygtes hurtigt, at han er i liv og hvor han er og Al Qaida returnere for at færdiggøre hvad de startende.
I "Sort daggry" omkommer en dansk professor og hans datter på en ferie i Kenya, men det viser sig hurtigt, at de er blevet kidnappet af Al Qaida. Og Plessner og hans team bliver sat ind for, at befri dem. Professoren er blevet tvunget til, at fremstille en bioterrorbombe, som indeholder en dødelig virus og hvis den bliver sluppet løs kan det koste tusinder af menneskeliv. Men kan Plessner nå frem i tiden og forhindrer det?
I "Dødemandsbugten" har Plessner slået sig ned i Grønland efter en personlig tragedie, som han har brug for, at bearbejde. Men Plessner har ikke være i Grønland før han skal arbejde, for et slædehold er forsvundet i den voldsomme storm som hærger landet. Maliki, der er geolog kommer i besiddelse af nogen oplysninger, som tyder på, at holdet er i live og da en af personerne er Plessner bedste ven, tager han med livet som indsats ud for at lede.
I "Djævlens døtre" er Plessner tilbage i Danmark, hvor han er livvagt for en ukrainsk forretningskvinde og det burde være et nemt rutinejob men sådan bliver det ikke. Jobbet tager en dramatisk ændring da kvinden og Plessner får kontakt med den københavnske underverden. Plessner får kendskab til en verden som kvinden var en del af i sin fortid og snart jages de af en østeuropæisk gruppe, der bortfører og sælger purunge piger.
Jeg læste alle fire bind i et stræk, til trods for, at jeg ikke var særlig glad for det første bind, havde Thomas Rathsack fået tændt en nysgerrighed i mig, som gjorde, at jeg var nød til, at videre til næste bind. Det var dog først i bind tre jeg for alvor blev hug på serien og er nu helt ked af at der ikke er udgivet flere endnu.
Thomas Rathsack skriver i et vanvittigt højt tempo og der en gang i den fra start til slut og uanset hvad plottet er, så holder det bare. Det er spænding på højst plan, som er velskrevet og Rathsack kan helt sikkert mænge sig i rækken af gode thriller/krimi/spændingsforfatter i Danmark.
(Copyright Sascha Jensen/livet i dukkehuset)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar