Sidse fra Sidses bogreol er denne måneds gæsteblogger - Sidse er en af de bogblogger jeg nyder, at følge og vi har tit samme smag i bøger. Sidse er 27 år, bor i Jylland og arbejder som sygeplejeske. Sidse og jeg har stadig til gode, at møde hinanden men jeg tror på, at en dag lykkedes det os.
Jeg føler mig meget beæret over at have fået lov til at være marts
måneds gæsteblogger hos Livet i Dukkehuset i år. Normalt blogger jeg på
min egen bogblog, men jeg synes faktisk at det er helt hyggeligt at få
lov til at være på besøg hos en anden bogblogger – særligt når det er én
som jeg selv nyder at følge så meget.
Temaet for os gæstebloggere i år er: Jeg læser fordi? Og det er i og for
sig et stort spørgsmål. Jeg kan give den korte version af mit svar:
fordi jeg elsker det! Men det bliver da et noget kedeligt indlæg, hvis
jeg stopper her, så lad mig uddybe mit svar lidt mere.
min egen bogblog, men jeg synes faktisk at det er helt hyggeligt at få
lov til at være på besøg hos en anden bogblogger – særligt når det er én
som jeg selv nyder at følge så meget.
Temaet for os gæstebloggere i år er: Jeg læser fordi? Og det er i og for
sig et stort spørgsmål. Jeg kan give den korte version af mit svar:
fordi jeg elsker det! Men det bliver da et noget kedeligt indlæg, hvis
jeg stopper her, så lad mig uddybe mit svar lidt mere.
(Copyright Sidse Cordes)
Jeg har altid elsket bøger. Jeg kan huske at jeg som barn elskede
godnathistorier og at jeg syntes det var så fedt, da jeg selv kunne
begynde at læse historierne. Jeg har læst utallige Troldepus- og
Barbie-bøger i min barndom. Jeg har også vedhæftet et billede hvor jeg
ligger og nyder en feriedag i mine forældres sommerhus, med én af de
famøse Barbie-bøger. Det var ikke banebrydende litteratur jeg startede
min litterære kærlighed ud med, men åh hvor elskede jeg altså de bøger
og jeg læste dem igen og igen. Uden at jeg reflekterede over det på
daværende tidspunkt, så kan jeg godt se, når jeg kigger tilbage på det,
at det var der jeg for alvor fandt ud af hvor fantastisk det kunne være
at forsvinde ind i en anden verden for en stund.
Jeg har altid elsket bøger. Jeg kan huske at jeg som barn elskede
godnathistorier og at jeg syntes det var så fedt, da jeg selv kunne
begynde at læse historierne. Jeg har læst utallige Troldepus- og
Barbie-bøger i min barndom. Jeg har også vedhæftet et billede hvor jeg
ligger og nyder en feriedag i mine forældres sommerhus, med én af de
famøse Barbie-bøger. Det var ikke banebrydende litteratur jeg startede
min litterære kærlighed ud med, men åh hvor elskede jeg altså de bøger
og jeg læste dem igen og igen. Uden at jeg reflekterede over det på
daværende tidspunkt, så kan jeg godt se, når jeg kigger tilbage på det,
at det var der jeg for alvor fandt ud af hvor fantastisk det kunne være
at forsvinde ind i en anden verden for en stund.
(Copyright Sidse Cordes)
Senere udviklede jeg dog det litterære niveau og læste bøgerne om Anne
fra Grønnebakken og der oplevede jeg for første gang sådan ægte litterær
kærlighed. Jeg kan huske at jeg hele tiden ville læse i bøgerne og ikke
kunne vente med at gå i gang med den næste, når jeg havde afsluttet en
bog i serien og jeg husker også den tristhed jeg oplevede da jeg havde
færdiglæst hele serien. Min første oplevelse med litterære tømmermænd og
det var faktisk ret forfærdeligt - Til gengæld var min jagt på nye bøger
der kunne give mig den samme følelse gået i gang. Og det har den været
lige siden, på trods af at der har været perioder i mit liv hvor jeg
ikke har læst særligt meget – særligt i gymnasietiden og min studietid
hvor der ikke var så meget tid til det, men jeg savnede det. Jeg savnede
virkelig lystlæsningen og muligheden for at forsvinde ind i en helt
anden verden for en stund og få revet godt og grundigt i sine følelser.
Men det skal ikke lyde som om jeg er en ren eskapist-læser, for det er
jeg ikke. Jeg er egentlig glad og tilfreds i mit liv nu og har ikke den
store grund til at forsvinde fra min virkelige verden, omend der
selvfølgelig er dage, hvor dette behov er der – og det har der særligt
været i fortiden. Når jeg har været ensom og når min verden faldt sammen
omkring mig. Der har bøgerne nærmest været en god ven, som kunne give
lidt trøst og en pause fra alt det der skete omkring mig. Og gode venner
er der jo som bekendt også både i gode og dårlige tider, så derfor
slipper jeg selvfølgelig ikke bøgerne i de perioder hvor livet er
dejligt – der læser jeg bare med et lidt andet formål, omend jeg altid
nyder at blive suget ind i de historier jeg læser. Selve behovet for
eskapisme er bare sjældent så stort for mig, når jeg ellers er glad i
min hverdag – men lysten til at blive suget ind i en anden verden for en
stund, vil nok alligevel altid være der for os læsere.
Jeg læser dog også fordi jeg har en grundlæggende interesse i menneskers
psyke og andre menneskers liv (måske derfor jeg valgte at blive
sygeplejerske i psykiatrien? Nå, det skal vi ikke analysere på nu). Og
når man læser velskrevne bøger, så får man virkelig en god mulighed for
at få udvidet sin horisont i forhold til hvordan andre mennesker lever
og tænker og hvor forskelligt folk kan reagere i forskellige
situationer. Her er det sådan set underordnet hvilken genre man læser,
for de velskrevne bøger giver, i min optik, altid et eller andet indblik
i den menneskelige psyke. Jeg tror på at dét at læse giver en større
forståelse for mennesker der er anderledes end os selv – men faktisk
giver den os også muligheden for at få en bedre forståelse af os selv,
hvis man har mod på lidt selvrefleksion når man læser.
Jeg kunne faktisk nok blive ved med at uddybe mine tanker omkring
hvorfor jeg læser, for der er virkelig mange grunde til det, men I
begynder nok at kede jer, så lad mig runde af nu. Jeg læser kort sagt
både for eskapismens skyld og for at få en bedre forståelse for mig selv
og andre, så jeg ikke ender med at blive en bitter gammel dame uden
empati og sympati for mennesker omkring mig – og så er det altså også
fantastisk at min yndlingshobby kan kombineres med puttetid med den
famøse lille rævemis (OK, han er måske kun lidt famøs, for de der i
forvejen kender mig eller følger mig. Men han er fandme sød!)
Senere udviklede jeg dog det litterære niveau og læste bøgerne om Anne
fra Grønnebakken og der oplevede jeg for første gang sådan ægte litterær
kærlighed. Jeg kan huske at jeg hele tiden ville læse i bøgerne og ikke
kunne vente med at gå i gang med den næste, når jeg havde afsluttet en
bog i serien og jeg husker også den tristhed jeg oplevede da jeg havde
færdiglæst hele serien. Min første oplevelse med litterære tømmermænd og
det var faktisk ret forfærdeligt - Til gengæld var min jagt på nye bøger
der kunne give mig den samme følelse gået i gang. Og det har den været
lige siden, på trods af at der har været perioder i mit liv hvor jeg
ikke har læst særligt meget – særligt i gymnasietiden og min studietid
hvor der ikke var så meget tid til det, men jeg savnede det. Jeg savnede
virkelig lystlæsningen og muligheden for at forsvinde ind i en helt
anden verden for en stund og få revet godt og grundigt i sine følelser.
Men det skal ikke lyde som om jeg er en ren eskapist-læser, for det er
jeg ikke. Jeg er egentlig glad og tilfreds i mit liv nu og har ikke den
store grund til at forsvinde fra min virkelige verden, omend der
selvfølgelig er dage, hvor dette behov er der – og det har der særligt
været i fortiden. Når jeg har været ensom og når min verden faldt sammen
omkring mig. Der har bøgerne nærmest været en god ven, som kunne give
lidt trøst og en pause fra alt det der skete omkring mig. Og gode venner
er der jo som bekendt også både i gode og dårlige tider, så derfor
slipper jeg selvfølgelig ikke bøgerne i de perioder hvor livet er
dejligt – der læser jeg bare med et lidt andet formål, omend jeg altid
nyder at blive suget ind i de historier jeg læser. Selve behovet for
eskapisme er bare sjældent så stort for mig, når jeg ellers er glad i
min hverdag – men lysten til at blive suget ind i en anden verden for en
stund, vil nok alligevel altid være der for os læsere.
Jeg læser dog også fordi jeg har en grundlæggende interesse i menneskers
psyke og andre menneskers liv (måske derfor jeg valgte at blive
sygeplejerske i psykiatrien? Nå, det skal vi ikke analysere på nu). Og
når man læser velskrevne bøger, så får man virkelig en god mulighed for
at få udvidet sin horisont i forhold til hvordan andre mennesker lever
og tænker og hvor forskelligt folk kan reagere i forskellige
situationer. Her er det sådan set underordnet hvilken genre man læser,
for de velskrevne bøger giver, i min optik, altid et eller andet indblik
i den menneskelige psyke. Jeg tror på at dét at læse giver en større
forståelse for mennesker der er anderledes end os selv – men faktisk
giver den os også muligheden for at få en bedre forståelse af os selv,
hvis man har mod på lidt selvrefleksion når man læser.
Jeg kunne faktisk nok blive ved med at uddybe mine tanker omkring
hvorfor jeg læser, for der er virkelig mange grunde til det, men I
begynder nok at kede jer, så lad mig runde af nu. Jeg læser kort sagt
både for eskapismens skyld og for at få en bedre forståelse for mig selv
og andre, så jeg ikke ender med at blive en bitter gammel dame uden
empati og sympati for mennesker omkring mig – og så er det altså også
fantastisk at min yndlingshobby kan kombineres med puttetid med den
famøse lille rævemis (OK, han er måske kun lidt famøs, for de der i
forvejen kender mig eller følger mig. Men han er fandme sød!)
(Copyright Sidse Cordes)
Tusind tak til Sidse for, at stille op og lege med :)
Tusind tak til Sidse for, at stille op og lege med :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar