tirsdag den 15. januar 2019

Gæsteblogger #12: Maria Bruun Fanø: Jeg læser fordi........

Nyt år og nyt emne i serien "Gæsteblogger" - sidste år var emnet "Yndlingsbog" og denne gang har jeg spurgt en del mennesker om hvorfor de læser. Jeg kan afslører, at de alle er store læseheste, og jeg glæder mig til I skal møde dem. Jeg har i år særlig udvalgt dem og de er alle nogen jeg følger og beundre. 


Vi ligger ud med Maria, som arbejder med litteratur og litterære indslag i Horsens Posten weekend. Avisen udkommer en gang om ugen og Maria har altid et indslag med. 
Maria er 40 år gammel, litteraturinteresseret, kulturinteresseret og bor sammen med sin mand og datter. Så er hun skrupskør og vanvittig hyggelig at være i selskab med. 


Hvorfor læser jeg?
Da Sascha spurgte, om jeg ville gæsteblogge hos hende, behøvede jeg ikke engang tænke mig om, før jeg sagde ja. Spørgsmålet var da nemt og ligetil synes jeg – dengang.
Nu er det ved at være en måned siden, og jeg haft lejlighed til at tænke og reflektere. Umiddelbart er den helt logiske grund ”at jeg ganske enkelt ikke kan lade være”. Det er naturligvis en sandhed med modifikationer, for når jeg tænker efter, er svaret slet ikke så enkelt.
Naturligvis handler det i bund og grund om, at jeg ikke kan lade være. Jeg tror næsten, at jeg har tryksværte i blodårerne, og der flyder små bogstaver rundt i mit DNA, hvis man satte det under et mikroskop. Min lyst til at læse er ligeså basal for mig som at spise eller sove. I Maslows Behovspyramide ville det ligge som et fysisk behov. Jeg omgiver mig med bøger, jeg arbejder med bøger, jeg interesserer mig for bøger og drømmer endda om bøger. Hele min verden har bøger som omdrejningspunkt.

For den udenforstående lyder jeg som rablende gal, og det er jeg egentlig også. Bøger fylder nemlig utrolig meget i mit liv. Mine venner er mange med samme passion, og selv når jeg tager på arbejde er det med bøger i fokus. Kan man så kombinere det med et familieliv? Ja, det kan man godt, men jeg føler da bestemt til tider, at jeg balancerer på en line som en anden cirkusartist. Jeg er mor til en 11-årige datter, som desværre først nu er begyndt at finde glæden ved bøgerne. Hun er ellers opdraget med bøger. Vi har altid læst, ligesom hendes bibliotek er større end det du finder på et skolebibliotek. Det glæder mig naturligvis, at hun nu så småt begynder at finde glæden i bøgerne.

Min glæde til bøger startede selv, da jeg var på hendes alder. Vi havde en helt særlig bibliotekar, der formåede at præsentere bøger med så stor begejstring, at jeg blev smittet. Der var altid slagsmål om, hvem der måtte låne bøgerne først, og når jeg var den heldige at få fat i en først, fik jeg en helt særlig følelse i kroppen. Den følelse får jeg stadig i dag. Den vender jeg tilbage til. I min barndom var vi heldige med udvalget af bøger. Store titler som ”Martin & Victoria”, ”Thereses tilstand” og ”Min ven Thomas” var blandt dem, der gav mig hjertebanken og lysten til bare at kaste mig frådende over den næste bog. De nævnte titler er naturligvis kun et lille udpluk af dem, der betød uendelig meget for mig. Det specielle for mig var også, at når jeg havde læst bøgerne, afleverede jeg dem til min far, der derefter læste dem, hvorefter vi så kunne diskutere bogen sammen. Noget jeg holdt virkelig meget af. I flere år fik jeg bøger til jul og fødselsdag af min farmor. Her præsterede jeg at samle mere eller mindre hele samlingen af ”Susy”, ligesom Michael Endes ”Momo” og ”Den uendelig historie” lå under træet. I øvrigt har min datter lige allernådigst fået lov at låne sidstnævnte med de smukke bogstaver og indprægede slange.

Familien herhjemme består også af min mand. Han læser slet ikke. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det må være ikke at læse. Det virker egentlig også fuldstændig utopisk at jeg med min passion for bøger er gift med en mand, der kun har læst ”Åndernes hus”, fordi han skulle og ellers kun har åbnet atlas. Det er naturligvis sat på spidsen, for han er uddannet folkeskolelærer, så han har selvfølgelig været tvunget til at læse. Da jeg skulle skrive dette indlæg, spurgte jeg ham, hvorfor han ikke læser. Han tænkte længe inden han endelig nåede frem til, at han mente, at det er, fordi han bliver rastløs. Han har ikke tålmodigheden til at sidde stille og læse. Når det er sagt læser han utrolig mange artikler og fagstof. Her sætter han pris på et godt sprog og gode skrivekundskaber. Når vi taler om sprog og bøger herhjemme, vender vi tit tilbage til ”Brødrene Løvehjerte”. En bog han ofte tager frem på sit arbejde og læser højt af. Den bog kan han nemlig læse igen og igen. Astrid Lindgren viser i den bog, hvilket format hun besidder.


Hvilket bringer mig til endnu en grund til, at jeg læser. Da jeg læste ”Brødrene Løvehjerte” var det som højtlæsning for min datter. Jeg måtte flere gange stoppe, fordi klumpen i halsen blev for stor, og jeg ikke kunne fortsætte. Astrid Lindgren har skrevet en guddommelig smuk bog, som i den grad rører mig. Jeg elsker at komme i de stemninger bøger kan sætte mig i. For et par år siden læste jeg for eksempel ”Et lille liv”. Bogen blev skelsættende for mig, og jeg kan, her to år efter, stadig ikke ryste den af mig. Jeg får stadig tårer i øjnene – præcis som da jeg læste om Jonathan og Tvebak. Stemninger kan også være en forelskelse, de pinlige situationer man kan se sig selv i eller en god krimi, hvor man får kuldegysninger og næsten ikke tør læse videre.

Noget af det jeg elsker ved at læse er, at jeg kan komme nye steder hen. Jeg har været både i Narnia, Urbanplanen og til Tour de France. Det magiske ved at læse en bog er nemlig, at jeg kan lave min egen lille film inde i hovedet. Jeg er yderst visuel, og er jeg heldig at ramme ind i en forfatter, der endda ved noget om teknikken bag spillefilm, så de skriver filmisk, er jeg helt med. De bøger kan jeg nærmest ikke løsrives fra. Jeg elsker, at jeg får opstillet rammer, men at det i sidste ende er mig, der tager valget, hvordan tingene ser ud. Det er meget modsat en film, hvor jeg får alting præsenteret.

Bøger har altid haft en stor plads i mit hjerte, og i 2005 var jeg så heldig at komme ind i bogbranchen og få en forsmag af den spændende verden, der gemmer sig her. Jeg arbejdede som indkøbsassistent, og skulle dagligt købe Rankin og Mankell hjem til landets boghandlere. Jeg var lykkelig, og jeg vidste, at den her branche skulle jeg altid være en del af. Desværre måtte jeg droppe jobbet, og jeg måtte derfor finde alternative måder at blive i branchen. I første omgang blev det gennem en blog – før blogs var opfundet – hvor jeg skrev med andre om bøger. Jeg var heldig at have gode kontakter og lidt frækhed, så jeg kunne afholde masser af gode konkurrencer. I 2009 var jeg dog heldig at møde den helt rigtige mand, og jeg fik lov at skrive om bøger i en lokalavis i min by. Pludselig stod jeg i en situation, hvor bøgerne kom med posten, og jeg bare skulle gøre det jeg elskede. Da jeg blev tildelt fleksjob blev jeg endda ansat og fik løn for at arbejde med min passion. Siden dengang har det bare taget fart, og jeg går ud af 2018 med 25 interviews af forfattere og en fyldt bogreol. Jeg er lykkelig for mit bogliv.

Skal jeg være ærlig og kigge på bagsiden af medaljen er det, at jeg ikke altid har kunnet læse. I lange perioder har jeg måtte opgive at tage bøger ned af hylden. Sygdom har fyldt meget i mit liv siden 2001, og det har betydet, at jeg indimellem har måtte lægge bøger til side, uanset hvor gode de er. Tværtimod har de også reddet mig igennem sygdom. Da jeg fik en svær depression i 2001, kunne jeg ingenting. Jeg kunne ikke engang gå i bad uden hjælp, men jeg kunne læse. Jeg bestilte stakke på 25-30 bøger, som min mand hentede på biblioteket. Når han kom hjem, lagde jeg dem i prioriteret rækkefølge, og så startede jeg fra en ende af. I den periode læste jeg en bog om dagen. Det gav mig en flugt fra virkeligheden, som jeg havde brug for. I dag kan jeg stadig få korte perioder med læseblokade. Det er utrolig problematisk i mit job, så der må jeg sætte ekstra kræfter ind.

En af de ting, der er med til at fastholde mine passion for bøgerne er naturligvis de usandsynlige gode udgivelser, der hele tiden kommer. Gennem mit arbejde bliver jeg jo heldigvis rigeligt forsynet med nye bøger. Noget af det bedste jeg ved er at snuse til en helt ny bog. Der er bare noget særligt ved lugten og ikke mindst være den første til at åbne siderne. Den der helt særlige lyd det giver, når man skiller siderne ad. Af samme grund låner jeg ikke længere mine bøger ud.

Jeg kunne have valgt den nemme løsning og skrevet:
- Fordi jeg ganske enkelt ikke kan lade være
.. men faktum er, at der er så mange andre grunde til, hvorfor jeg læser. Naturligvis båret igennem af et dybtliggende behov, der siger, at jeg bare lige må læse… Bare lige en side mere…

Og nu vil jeg vende tilbage til bøgerne. Tusind tak til Maria, der sagde JA TAK til at deltage to sek. efter jeg havde spurgt hende. :)

torsdag den 10. januar 2019

Den hundred og et-årige der tænkte at han tænkte for meget af Jonas Jonasson

*Reklame*
Eksemplar fra Modtryk - Udgivet 2018 - Roman - Serie: Allan Karlsson #2 - ★★★★/6

Allan Karlsson bor på Bali og er meget tæt på sin hundred og et-årige fødselsdag, men han keder sig og tænker, at der snart skal ske noget igen. 

Allans ven Julius beslutter sig for, at de skal på eventyr på fødselsdagen og lejer en luftballon. Men selvfølgelig kommer det ikke til, at gå som planlagt og de falder ned midt i det indiske ocean, og nu må alt håb da være ude. Men nej ikke når der er tale om Allan Karlsson...….der findes altid en løsning og nogen gange kommer den uden af han selv opdager det. 

Jonas Jonasson havde egentlig sluppet Allan Karlsson og besluttet, at der ikke skulle komme flere bøger om ham. Men Allan blev ved med at banke på og det er der kommet en sjov og vanvittig skør fortælling ud af.

I "Den Hundred og et-årige der tænkte at han tænkte for meget" tager Jonas Jonasson os med til et velkendt miljø med en gammel mand, der har levet livet og mødt en masse mennesker gennem livet. Og det er ingen undtagelse i denne. Igen bliver Allan reddet af de forbindelser han har skabt gennem sit lange liv og de tilfældigheder han har stået igennem. 

"Den Hundred og et-årige der tænkte at han tænkte for meget" er finurlig, skæv og vidunderligt skrevet og fortalt. Og jeg hyggede mig voldsomt meget det meste af tiden, dog var der lange passagerer hvor jeg gik lidt i stå. Og bogen kom, i min optik, aldrig helt op på samme niveau som "Den hundredårige der kravlede ud af vinduet og forsvandt". 


tirsdag den 8. januar 2019

10 bedste romaner og autofiktion-romaner 2018

*Reklame* der kan forekomme billeder af bøger, som jeg har modtaget fra forlagene.

Åhh, jeg kan næste ikke komme mig over hvor godt et læseår 2018 har været. Og som altid deler jeg de 10 bedste romaner jeg har læst, denne gang er der dog 2 autofiktion-romaner på listen også, for det kan ikke siges nok hvor gode og fantastiske de er. 

Listen ser således ud i vilkårlig rækkefølge:

De voksnes rækker af Anna Grue. 


Små påsatte brande af Celeste Ng


Ud af ensomheden af Benedict Wells


I gode hænder af Christian Mørk


Napoliromanerne af Elena Ferrante


Min muse af Jessie Burton


Min kæreste elskling af Gabriel Tallent


Guds bedste børn af Morten Pape


Den, der lever stille af Leonora Christina Skov


Lone Star af Mathilde Walter Clark


Hvad med jer søde læser har I fået læst noget godt i 2018?

søndag den 6. januar 2019

10 (12) bedste krimier og spændingsromaner 2018

'Reklame* (da der vises billeder af eksemplarer fra forlagene)

Åh, endnu et godt læseår er gået og i år er der hele 12 krimier og spændingsromaner, der har fået 6 stjerner hver. Det er faktisk ikke sådan lige, at vælge to fra, så selv om jeg normalt kun finder de 10 bedste får I altså 11 denne gang :) 

Listen kommer her i den rækkefølge jeg har læst dem:

"Pigen under jorden" af Elly Griffiths 


"Sommerfuglen og Stormen" af Walter Lucius


"Løgnens hus" af Elly Griffiths 



"Den fremmende gæst" af Lisa Jewell


"Mercedes-snittet" af Anne Mette Hancock


"Kastanjemanden" af Søren Sveistrup


"Kold angst" af Mads Peder Nordbo


"Giv ikke slip" af Harlan Coben


"Havets børn" af Anna Ekberg


"De ustraffede" af Øbro og Tornbjerg


"Huset på klippen" af Elly Griffiths


"SOLO" af Jesper Stein


Håber I kære læser har fået læst nogen gode bøger sidste år. 

fredag den 4. januar 2019

Hvor intet bryder vinden af Leonora Christina Skov

                                                                   *Reklame*
                        Eksemplar fra Politikens Forlag - Udgivet 2018 - Roman - ★★★★★/6


Syv meget forskellige mennesker samlet på en hidtil ubeboet Ø. De er alle kunstnere og forskere og har fået tildelt et frit arbejdsophold på øen af en ukendt fond og velgører. 

De har alle glædet sig til opholdet, men havde ikke i deres vildeste fantasi forestillet sig af de skulle være totalt afskåret fra omverdenen. De har ikke mulighed for, at komme i kontakt med nogen og de har heller ikke mulighed for, at komme væk fra øen. 

Da den ene af gæsterne forsvinder i skoven og en anden falder i døden, indser de, at der er noget galt og snart er deres livshistorier og hemmeligheder flettet ind i hinanden. For har de i virkeligheden noget til fælles, som gør, at netop de syv blev tildelt opholdet?


Leonora Christina Skov har skrevet en thrillerlignende roman, med spænding på højt plan og et psykologisk spil, der er virkelig godt skruet sammen. 

"Hvor intet bryder vinden" er en historie om, at finde ud af sandheden koste hvad det koste vil. Om ikke, at give op og om, at stå ved hvem man er. Romanen er en samtidsroman, som er et sansemættet portræt af syv mennesker og deres skæbne, hvor de bliver tvunget til, at se deres egen problemer og sandhed i øjnene. 

Leonora Christina Skov har endnu en gang overbevidst mig om, at hun kan noget med det danske sprog, for igen er der flow i hendes fortælling, og hun er rigtigt god til, at lege med sætningerne. 

Jeg anbefaler bogen til fans af Leonora's forfatterskab, også selv om de seks bøger jeg indtil nu har læst, er meget forskellige og på ingen måde kan sammenlignes, vil jeg mene, at Leonora er en af de bedste danske forfattere vi p.t har. 

onsdag den 2. januar 2019

En højere retfærdighed af Hjort & Rosenfeldt

*Reklame*
Eksemplar fra Hr. Ferdinand (Poltikens Forlag) - Udgivet 2018 - Krimi - Serie: Sebastian Bergman #6 - ★★★★★/6

Vores alle sammes krimipsykolog Sebastian Bergman er tilbage i den sjette roman om ham og hans "venner" fra rejseholdet. 

Sebastian arbejder ikke længere i marken men er begyndt at undervise og skrive bøger, og det har han efterhånden forliget sig med. Han har ingen kontakt til sin datter Vanja, som for den sags skyld heller ikke længere er en del af rejseholdet men arbejder som betjent i Uppsala. Den eneste han tale med og det er ikke en gang særlig tit er Ursula. 

Vanja har den sidste månedens tid arbejdet på en sag om en serievoldtægtsmand. Da et af ofrene en dag findes omkommet bliver rejseholdet tilkaldt og snart er holdt samlet igen, selv Sebastian er på holdet.  De skal nu til, at arbejde sammen igen og deres indbydes problemer må ligges til siden mens sagen står på. Men kan de det?


Makkerparret Hjort og Rosenfeldt har gjort den igen. De har begået en vanvittig fantastisk spændende og virkelig grundigt skrevet krimi. Sjette bind lever til fulde op til hvad vi ved makkerparret kan. Jeg er fan!

"En højere retfærdighed" er fuld af overraskelser hele vejen igennem, intet er som du regner med og den har lige som de første fem et rigtig godt beskrevet persongalleri, som egentlig kun bliver bedre og bedre jo mere vi lærer personerne at kende. 

Krimien har alt hvad en krimi skal indeholde og der er knald på hele vejen igennem. Det er krimi i verdensklasse. WELL DONE. 

mandag den 31. december 2018

Året der gik 2018

Så er vi endnu en gang nået til enden af et år, denne gang 2018, jeg må indrømme, at jeg synes tiden går alt for stærkt og det er svært, at følge med. Men hvor om alting er, så er det også endnu en gang tid til, at gøre status her på årets sidste dag. 


Sikker et år det har været for dukkehusets to beboere. Den firbenede Hr. Helmig har boet hos den tobenede i syv år og han kunne holde sin ottende fødselsdag i år. Han stortrives og nyder sine besøg ved sin reservemor, som forkælere ham. I skrivende stund er han hos sine bedsteforældre, som han driver til vanvid da mormoren er ved at vaske gulve og han lapper dem til lige så snart hun er færdig 😋

Den tobenede beboer har oplevet en masse i året, der er gået. Hun har været en del i biffen og set såvel fantastiske film som middelmådige film. Der har været både krimimesse og BogForum på programmet. Der har været dejlige stunder med familie og venner på programmet og der er blevet hygget igennem. Og så har der været en hel del litterære arrgencementer, som hver og en har været en fornøjelse at være blevet inviteret til.

Læsemæssigt har det været et fremragende år, jeg har fået læst hele 130 bøger! Jeg er selv overrasket over at det blev til så mange, men synes jo også at det er fedt at jeg giver mig tid til, at lave det jeg holder allermest af, nemlig at læse og formidle det jeg læser.

Arbejdsmæssigt var det året hvor jeg både fik lov til af min chef, af blive konfliktcoach og Intetsive Interaction formidler. Det var også året hvor jeg måtte sige farvel til nogen af de bedste kolleger - I ved selv hvem I er - og året slutter med forandringer på arbejdspladsen som for alvor går i gang d. 7 Januar, glæder mig på den ene side til dem men flygter dem også.

2018 blev året hvor jeg både kom på ferie i Sverige og i Ungarn. To meget forskellige men dejlige ferier. Spændt på hvad 2019 bringer på det punkt, ligger dog ud med en miniferie i Lund i Sverige inden længe. 

Må alle I søde læser have et dejligt nytår og tusind tak fordi I læser med og ligger kommentarer, det betyder mere end i aner.