Nyt år og nyt emne i serien "Gæsteblogger" - sidste år var emnet "Yndlingsbog" og denne gang har jeg spurgt en del mennesker om hvorfor de læser. Jeg kan afslører, at de alle er store læseheste, og jeg glæder mig til I skal møde dem. Jeg har i år særlig udvalgt dem og de er alle nogen jeg følger og beundre.
Vi ligger ud med Maria, som arbejder med litteratur og litterære indslag i Horsens Posten weekend. Avisen udkommer en gang om ugen og Maria har altid et indslag med.
Maria er 40 år gammel, litteraturinteresseret, kulturinteresseret og bor sammen med sin mand og datter. Så er hun skrupskør og vanvittig hyggelig at være i selskab med.
Hvorfor læser jeg?
Da Sascha spurgte, om jeg ville gæsteblogge hos hende, behøvede jeg ikke engang tænke mig om, før jeg sagde ja. Spørgsmålet var da nemt og ligetil synes jeg – dengang.
Nu er det ved at være en måned siden, og jeg haft lejlighed til at tænke og reflektere. Umiddelbart er den helt logiske grund ”at jeg ganske enkelt ikke kan lade være”. Det er naturligvis en sandhed med modifikationer, for når jeg tænker efter, er svaret slet ikke så enkelt.
Naturligvis handler det i bund og grund om, at jeg ikke kan lade være. Jeg tror næsten, at jeg har tryksværte i blodårerne, og der flyder små bogstaver rundt i mit DNA, hvis man satte det under et mikroskop. Min lyst til at læse er ligeså basal for mig som at spise eller sove. I Maslows Behovspyramide ville det ligge som et fysisk behov. Jeg omgiver mig med bøger, jeg arbejder med bøger, jeg interesserer mig for bøger og drømmer endda om bøger. Hele min verden har bøger som omdrejningspunkt.
Da Sascha spurgte, om jeg ville gæsteblogge hos hende, behøvede jeg ikke engang tænke mig om, før jeg sagde ja. Spørgsmålet var da nemt og ligetil synes jeg – dengang.
Nu er det ved at være en måned siden, og jeg haft lejlighed til at tænke og reflektere. Umiddelbart er den helt logiske grund ”at jeg ganske enkelt ikke kan lade være”. Det er naturligvis en sandhed med modifikationer, for når jeg tænker efter, er svaret slet ikke så enkelt.
Naturligvis handler det i bund og grund om, at jeg ikke kan lade være. Jeg tror næsten, at jeg har tryksværte i blodårerne, og der flyder små bogstaver rundt i mit DNA, hvis man satte det under et mikroskop. Min lyst til at læse er ligeså basal for mig som at spise eller sove. I Maslows Behovspyramide ville det ligge som et fysisk behov. Jeg omgiver mig med bøger, jeg arbejder med bøger, jeg interesserer mig for bøger og drømmer endda om bøger. Hele min verden har bøger som omdrejningspunkt.
For den udenforstående lyder jeg som rablende gal, og det er jeg egentlig også. Bøger fylder nemlig utrolig meget i mit liv. Mine venner er mange med samme passion, og selv når jeg tager på arbejde er det med bøger i fokus. Kan man så kombinere det med et familieliv? Ja, det kan man godt, men jeg føler da bestemt til tider, at jeg balancerer på en line som en anden cirkusartist. Jeg er mor til en 11-årige datter, som desværre først nu er begyndt at finde glæden ved bøgerne. Hun er ellers opdraget med bøger. Vi har altid læst, ligesom hendes bibliotek er større end det du finder på et skolebibliotek. Det glæder mig naturligvis, at hun nu så småt begynder at finde glæden i bøgerne.
Min glæde til bøger startede selv, da jeg var på hendes alder. Vi havde en helt særlig bibliotekar, der formåede at præsentere bøger med så stor begejstring, at jeg blev smittet. Der var altid slagsmål om, hvem der måtte låne bøgerne først, og når jeg var den heldige at få fat i en først, fik jeg en helt særlig følelse i kroppen. Den følelse får jeg stadig i dag. Den vender jeg tilbage til. I min barndom var vi heldige med udvalget af bøger. Store titler som ”Martin & Victoria”, ”Thereses tilstand” og ”Min ven Thomas” var blandt dem, der gav mig hjertebanken og lysten til bare at kaste mig frådende over den næste bog. De nævnte titler er naturligvis kun et lille udpluk af dem, der betød uendelig meget for mig. Det specielle for mig var også, at når jeg havde læst bøgerne, afleverede jeg dem til min far, der derefter læste dem, hvorefter vi så kunne diskutere bogen sammen. Noget jeg holdt virkelig meget af. I flere år fik jeg bøger til jul og fødselsdag af min farmor. Her præsterede jeg at samle mere eller mindre hele samlingen af ”Susy”, ligesom Michael Endes ”Momo” og ”Den uendelig historie” lå under træet. I øvrigt har min datter lige allernådigst fået lov at låne sidstnævnte med de smukke bogstaver og indprægede slange.
Familien herhjemme består også af min mand. Han læser slet ikke. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det må være ikke at læse. Det virker egentlig også fuldstændig utopisk at jeg med min passion for bøger er gift med en mand, der kun har læst ”Åndernes hus”, fordi han skulle og ellers kun har åbnet atlas. Det er naturligvis sat på spidsen, for han er uddannet folkeskolelærer, så han har selvfølgelig været tvunget til at læse. Da jeg skulle skrive dette indlæg, spurgte jeg ham, hvorfor han ikke læser. Han tænkte længe inden han endelig nåede frem til, at han mente, at det er, fordi han bliver rastløs. Han har ikke tålmodigheden til at sidde stille og læse. Når det er sagt læser han utrolig mange artikler og fagstof. Her sætter han pris på et godt sprog og gode skrivekundskaber. Når vi taler om sprog og bøger herhjemme, vender vi tit tilbage til ”Brødrene Løvehjerte”. En bog han ofte tager frem på sit arbejde og læser højt af. Den bog kan han nemlig læse igen og igen. Astrid Lindgren viser i den bog, hvilket format hun besidder.
Hvilket bringer mig til endnu en grund til, at jeg læser. Da jeg læste ”Brødrene Løvehjerte” var det som højtlæsning for min datter. Jeg måtte flere gange stoppe, fordi klumpen i halsen blev for stor, og jeg ikke kunne fortsætte. Astrid Lindgren har skrevet en guddommelig smuk bog, som i den grad rører mig. Jeg elsker at komme i de stemninger bøger kan sætte mig i. For et par år siden læste jeg for eksempel ”Et lille liv”. Bogen blev skelsættende for mig, og jeg kan, her to år efter, stadig ikke ryste den af mig. Jeg får stadig tårer i øjnene – præcis som da jeg læste om Jonathan og Tvebak. Stemninger kan også være en forelskelse, de pinlige situationer man kan se sig selv i eller en god krimi, hvor man får kuldegysninger og næsten ikke tør læse videre.
Noget af det jeg elsker ved at læse er, at jeg kan komme nye steder hen. Jeg har været både i Narnia, Urbanplanen og til Tour de France. Det magiske ved at læse en bog er nemlig, at jeg kan lave min egen lille film inde i hovedet. Jeg er yderst visuel, og er jeg heldig at ramme ind i en forfatter, der endda ved noget om teknikken bag spillefilm, så de skriver filmisk, er jeg helt med. De bøger kan jeg nærmest ikke løsrives fra. Jeg elsker, at jeg får opstillet rammer, men at det i sidste ende er mig, der tager valget, hvordan tingene ser ud. Det er meget modsat en film, hvor jeg får alting præsenteret.
Min glæde til bøger startede selv, da jeg var på hendes alder. Vi havde en helt særlig bibliotekar, der formåede at præsentere bøger med så stor begejstring, at jeg blev smittet. Der var altid slagsmål om, hvem der måtte låne bøgerne først, og når jeg var den heldige at få fat i en først, fik jeg en helt særlig følelse i kroppen. Den følelse får jeg stadig i dag. Den vender jeg tilbage til. I min barndom var vi heldige med udvalget af bøger. Store titler som ”Martin & Victoria”, ”Thereses tilstand” og ”Min ven Thomas” var blandt dem, der gav mig hjertebanken og lysten til bare at kaste mig frådende over den næste bog. De nævnte titler er naturligvis kun et lille udpluk af dem, der betød uendelig meget for mig. Det specielle for mig var også, at når jeg havde læst bøgerne, afleverede jeg dem til min far, der derefter læste dem, hvorefter vi så kunne diskutere bogen sammen. Noget jeg holdt virkelig meget af. I flere år fik jeg bøger til jul og fødselsdag af min farmor. Her præsterede jeg at samle mere eller mindre hele samlingen af ”Susy”, ligesom Michael Endes ”Momo” og ”Den uendelig historie” lå under træet. I øvrigt har min datter lige allernådigst fået lov at låne sidstnævnte med de smukke bogstaver og indprægede slange.
Familien herhjemme består også af min mand. Han læser slet ikke. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det må være ikke at læse. Det virker egentlig også fuldstændig utopisk at jeg med min passion for bøger er gift med en mand, der kun har læst ”Åndernes hus”, fordi han skulle og ellers kun har åbnet atlas. Det er naturligvis sat på spidsen, for han er uddannet folkeskolelærer, så han har selvfølgelig været tvunget til at læse. Da jeg skulle skrive dette indlæg, spurgte jeg ham, hvorfor han ikke læser. Han tænkte længe inden han endelig nåede frem til, at han mente, at det er, fordi han bliver rastløs. Han har ikke tålmodigheden til at sidde stille og læse. Når det er sagt læser han utrolig mange artikler og fagstof. Her sætter han pris på et godt sprog og gode skrivekundskaber. Når vi taler om sprog og bøger herhjemme, vender vi tit tilbage til ”Brødrene Løvehjerte”. En bog han ofte tager frem på sit arbejde og læser højt af. Den bog kan han nemlig læse igen og igen. Astrid Lindgren viser i den bog, hvilket format hun besidder.
Hvilket bringer mig til endnu en grund til, at jeg læser. Da jeg læste ”Brødrene Løvehjerte” var det som højtlæsning for min datter. Jeg måtte flere gange stoppe, fordi klumpen i halsen blev for stor, og jeg ikke kunne fortsætte. Astrid Lindgren har skrevet en guddommelig smuk bog, som i den grad rører mig. Jeg elsker at komme i de stemninger bøger kan sætte mig i. For et par år siden læste jeg for eksempel ”Et lille liv”. Bogen blev skelsættende for mig, og jeg kan, her to år efter, stadig ikke ryste den af mig. Jeg får stadig tårer i øjnene – præcis som da jeg læste om Jonathan og Tvebak. Stemninger kan også være en forelskelse, de pinlige situationer man kan se sig selv i eller en god krimi, hvor man får kuldegysninger og næsten ikke tør læse videre.
Noget af det jeg elsker ved at læse er, at jeg kan komme nye steder hen. Jeg har været både i Narnia, Urbanplanen og til Tour de France. Det magiske ved at læse en bog er nemlig, at jeg kan lave min egen lille film inde i hovedet. Jeg er yderst visuel, og er jeg heldig at ramme ind i en forfatter, der endda ved noget om teknikken bag spillefilm, så de skriver filmisk, er jeg helt med. De bøger kan jeg nærmest ikke løsrives fra. Jeg elsker, at jeg får opstillet rammer, men at det i sidste ende er mig, der tager valget, hvordan tingene ser ud. Det er meget modsat en film, hvor jeg får alting præsenteret.
Bøger har altid haft en stor plads i mit hjerte, og i 2005 var jeg så heldig at komme ind i bogbranchen og få en forsmag af den spændende verden, der gemmer sig her. Jeg arbejdede som indkøbsassistent, og skulle dagligt købe Rankin og Mankell hjem til landets boghandlere. Jeg var lykkelig, og jeg vidste, at den her branche skulle jeg altid være en del af. Desværre måtte jeg droppe jobbet, og jeg måtte derfor finde alternative måder at blive i branchen. I første omgang blev det gennem en blog – før blogs var opfundet – hvor jeg skrev med andre om bøger. Jeg var heldig at have gode kontakter og lidt frækhed, så jeg kunne afholde masser af gode konkurrencer. I 2009 var jeg dog heldig at møde den helt rigtige mand, og jeg fik lov at skrive om bøger i en lokalavis i min by. Pludselig stod jeg i en situation, hvor bøgerne kom med posten, og jeg bare skulle gøre det jeg elskede. Da jeg blev tildelt fleksjob blev jeg endda ansat og fik løn for at arbejde med min passion. Siden dengang har det bare taget fart, og jeg går ud af 2018 med 25 interviews af forfattere og en fyldt bogreol. Jeg er lykkelig for mit bogliv.
Skal jeg være ærlig og kigge på bagsiden af medaljen er det, at jeg ikke altid har kunnet læse. I lange perioder har jeg måtte opgive at tage bøger ned af hylden. Sygdom har fyldt meget i mit liv siden 2001, og det har betydet, at jeg indimellem har måtte lægge bøger til side, uanset hvor gode de er. Tværtimod har de også reddet mig igennem sygdom. Da jeg fik en svær depression i 2001, kunne jeg ingenting. Jeg kunne ikke engang gå i bad uden hjælp, men jeg kunne læse. Jeg bestilte stakke på 25-30 bøger, som min mand hentede på biblioteket. Når han kom hjem, lagde jeg dem i prioriteret rækkefølge, og så startede jeg fra en ende af. I den periode læste jeg en bog om dagen. Det gav mig en flugt fra virkeligheden, som jeg havde brug for. I dag kan jeg stadig få korte perioder med læseblokade. Det er utrolig problematisk i mit job, så der må jeg sætte ekstra kræfter ind.
En af de ting, der er med til at fastholde mine passion for bøgerne er naturligvis de usandsynlige gode udgivelser, der hele tiden kommer. Gennem mit arbejde bliver jeg jo heldigvis rigeligt forsynet med nye bøger. Noget af det bedste jeg ved er at snuse til en helt ny bog. Der er bare noget særligt ved lugten og ikke mindst være den første til at åbne siderne. Den der helt særlige lyd det giver, når man skiller siderne ad. Af samme grund låner jeg ikke længere mine bøger ud.
Skal jeg være ærlig og kigge på bagsiden af medaljen er det, at jeg ikke altid har kunnet læse. I lange perioder har jeg måtte opgive at tage bøger ned af hylden. Sygdom har fyldt meget i mit liv siden 2001, og det har betydet, at jeg indimellem har måtte lægge bøger til side, uanset hvor gode de er. Tværtimod har de også reddet mig igennem sygdom. Da jeg fik en svær depression i 2001, kunne jeg ingenting. Jeg kunne ikke engang gå i bad uden hjælp, men jeg kunne læse. Jeg bestilte stakke på 25-30 bøger, som min mand hentede på biblioteket. Når han kom hjem, lagde jeg dem i prioriteret rækkefølge, og så startede jeg fra en ende af. I den periode læste jeg en bog om dagen. Det gav mig en flugt fra virkeligheden, som jeg havde brug for. I dag kan jeg stadig få korte perioder med læseblokade. Det er utrolig problematisk i mit job, så der må jeg sætte ekstra kræfter ind.
En af de ting, der er med til at fastholde mine passion for bøgerne er naturligvis de usandsynlige gode udgivelser, der hele tiden kommer. Gennem mit arbejde bliver jeg jo heldigvis rigeligt forsynet med nye bøger. Noget af det bedste jeg ved er at snuse til en helt ny bog. Der er bare noget særligt ved lugten og ikke mindst være den første til at åbne siderne. Den der helt særlige lyd det giver, når man skiller siderne ad. Af samme grund låner jeg ikke længere mine bøger ud.
Jeg kunne have valgt den nemme løsning og skrevet:
- Fordi jeg ganske enkelt ikke kan lade være
.. men faktum er, at der er så mange andre grunde til, hvorfor jeg læser. Naturligvis båret igennem af et dybtliggende behov, der siger, at jeg bare lige må læse… Bare lige en side mere…
Og nu vil jeg vende tilbage til bøgerne. Tusind tak til Maria, der sagde JA TAK til at deltage to sek. efter jeg havde spurgt hende. :)
- Fordi jeg ganske enkelt ikke kan lade være
.. men faktum er, at der er så mange andre grunde til, hvorfor jeg læser. Naturligvis båret igennem af et dybtliggende behov, der siger, at jeg bare lige må læse… Bare lige en side mere…
Og nu vil jeg vende tilbage til bøgerne. Tusind tak til Maria, der sagde JA TAK til at deltage to sek. efter jeg havde spurgt hende. :)
Sikke et godt indlæg!
SvarSletJa, det er rigtigt godt :)
SletTusind tak Sidsel! Det varmede med sådan en kommentar
Slet