torsdag den 6. december 2018

En lille tjeneste af Darcey Bell

                                                           (Copyright Sascha Jensen/livet i dukkehuset) 

*Reklame*
Eksemplar fra Gads Forlag - Udgivet 2017 - Spændingsroman -  ★★★★/6


Hvordan ville du reagere hvis din bedste ven spurgte dig om tjenester igen og igen?


Stephanie, en hjemmegående bloggende mor, som lever af sin afdøde mands forsikringspenge er bedste venner med Emily. Emily er succesfuld, rig og bor sammen med Sean. De to veninders drenge Miles og Nicky er også hinandens bedste venner og de elsker at lege sammen, hvilket der er rig mulighed for, da Emily tit beder Stephanie om, at tage Nicky med hjem da hun har travlt på arbejdet og Sean tit er bortrejst. En dag kommer hun dog ikke og henter Nicky igen og der går flere dage uden, at hun kontakter Stephanie. Sean er i England og besøge sin syge mor. 


Hvad er det sket med Emily siden hun ikke henter sin søn? - ja det afslører jeg selvfølgelig ikke her, det må du selv læse bogen for, at finde ud af. 


                                                              (Copyright Sascha Jensen/livet i dukkehuset) 

"En lille tjeneste" er spændende og virkelig god, men egentlig også lidt langtrukken, den kunne godt have været skåret lidt ned synes jeg. Men alt i alt en rigtig god fortælling.


Darcey Bell skriver godt, og ved godt hvordan hun skal holde sine læsere fanget. Vi får historien ud fra tre synspunkter, Stephanie, Emily og Seans. Det fungere til dels rigtigt godt, men er også med til, at drage den lidt i langdrag, da noget af det jo egentlig på sin vis er fortalt tidligere i bogen. Men på den anden side tror jeg ikke, at fortællingen kunne være lige så spændende uden denne vinkel på den. 

Jeg vil anbefale "En lille tjeneste" til jer, der er vilde med spændingsromaner. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar