*Reklame*
Eksemplar fra Lindhardt & Ringhof - Udgivet 2018 - Krimi - Serie: Fabian Risk #4 - ★★★★★/6
I bind fire i serien om Fabian Risk, har han taget orlov for, at være mere til stede for sin familie efter et skuddrama på hans datter Mathilde fandt sted i bind tre. Mathilde ligger i koma på hospitalet og ingen ved hvor vidt hun vågner op igen og i hvilken tilstand hun er i hvis det skulle være tilfældet, at hun vågner igen.
Fabian Risk's kollegaer får en sag om en ung syrisk dreng, som er blevet myrdet. Lilja , Klippan og de andre bliver kastet ud i sagen hvor tiden er knap og hvor der er racistiske undertoner, når de det mon inden det er for sent?.
Alt i mens Fabian Risk går derhjemme kommer han i besiddelse af nogen oplysninger som hans afdøde kollega Hugo efterlod. Fabian undersøger om der er hold i informationerne for er der det kan det true samarbejdet mellem kollegaerne på stationen.
Da det nu er Fabian Risk vi har med at gøre og selv om han har orlov, så møder han op på arbejdet da chefen ringer og har brug for hans hjælp. Hvordan får han det til, at harmonier med, at han gerne vil være mere sammen med familien.
Stefan Ahnhem har gjort det igen igen. Han har skrevet en krimi der fanger fra første side og hele bogen igennem. Hans plot er simpelthen for vildt og overraskende. Historien er nervepirrende, spændende, vanvittig og uhyggelig.
Forfatteren formår igen at skrive en krimi, hvor han tager fusen på dig, for NEJ du kan ikke regne ud hvad der sker, selv om du prøver, at overbevise dig selv om, at du har gættet slutningen og regnet plottet ud. For tro mig allerede på siden efter vil dit gæt falde til jorden, for Stefan er ekspert i at vende tingene 180 grader mange gange i løbet af hans bøger.
Jeg anbefaler bogen til fans af Fabian Risk og lover (næsten) at I ikke bliver skuffet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar