søndag den 29. marts 2015

Lad mig tage din hånd af Tove Alsterdal

                                                             (Copyright Sascha Jensen/Livet i dukkehuset)

*Reklame*
Lad mig tage din hånd - Tove Alsterdal - Forlaget Modtryk - 2015 - 5/5 stjerner - Anmeldereksemplar fra forlaget -

Intet mindre end fantastisk - året krimi/thriller - so fare!

"Lad mig tage din hånd" er et familie drama, der starter med at Charlie (Camilla) springer ud fra sin altan fra tiende etage, politiet henlægger hurtigt sagen som selvmord, men er da glæde for at Charlies død kan hjælpe med opklaringen af andre sager - blandt andet et røveri på et apotek.

Charlie var en kvinde, som havde det svært, hendes liv var et kaos fyldt med stoffer, en del fyre og en masse drømme, der aldrig blev til andet end det.
Derimod er Charlies søster Helene en veluddannet kvinde, gift og med to børn.
De to søstre havde ikke meget kontakt til hinanden hvilket også gør, at Helene ikke fortæller sin mand Jocke noget om dødsfaldet. Lige så vel som han ikke aner hvem pigernes far er, Jocke tror at faderen døde for tyve år siden. Men han lever skam endnu og er en af drankerne på bænken og går rundt og mener at mordet på Oluf Palme var et set-up. Pigernes mor forsvandt tilbage i 1978 i Argentina.
Da Helene skal tømme Charlies lejlighed støder hun på en masse papir med underlige noter om blandt andet deres mor, dette plus den lidt underlige nabo overfor Charlie, gør at Helene begynder at tro at det ikke var selvmord men mord. Politiet vil ikke rigtigt hører på hende så hun tager sagen i egen hånd.

Et vellykket og velskrevet fortælling, der hænger sammen fra start til slut. Et familie drama med et tvist af politik og konspirationsteorier.
En forfatter, som jeg helt sikker skal læses noget mere af. Og lure mig om vi ikke kommer til at se mere til Tove Alsterdal i fremtiden. For mig er hun i hvert fald den nye dronning på den svenske krimiscene :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar