lørdag den 1. september 2018

Den røde adressebog af Sofia Lundberg

                                                            (Copyright Sascha Jensen/livet i dukkehuset)        

                                                              *Reklame*
                        Eksemplar fra Peoples Press - Udgivet 2018 - Roman - ★★★★★/6


"DEN RØDE ADRESSEBOG er en hjertegribende roman, som spænder over et helt liv og tager læseren med på en rejse til svundne tiders Paris, New York og Stockholm, fra 1930’erne over anden verdenskrig til i dag." 



Doris er oppe i årene, bor alene og klarer egentlig sig selv med en lille smule hjælp. Hun har ikke rigtigt noget familie tilbage i Stockholm men en grandniece i USA. Da Doris en dag falder og bliver indlagt på sygehuset, begynder hun at skrive sin historie ned til Jenny ud fra navnene i den røde adressebog. 

Jenny, der bor i USA med mand og børn, tager til Sverige for, at tilbringe den sidste tid Doris har tilbage sammen med hende. Denne tur giver Jenny et indblik i både Doris' historie men bestemt også i hendes egen. Doris er nemlig ikke sådan en der smider ting væk, og da Jenny bor i hendes lejlighed mens hun er der finder hun nogen gammel breve mellem Doris og Jennys mor. 

                                                      (Copyright Sascha Jensen/livet i dukkehuset) 

"Den røde adressebog" er en af de fortællinger, som går lige i hjertet på dig, den er skøn, skæv og finurlig. Sofia Lundberg har skrevet en velskrevet og letlæst historie, som sætter en masse tanker i gang hos dig. "Den røde adressebog" er fascinerende, underholdende og tager os læsere med ud på en længere rejse rundt i verden. 

Jeg anbefaler bogen til jer, der elsker en god rejsebog fra fortiden og op til i dag. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar