fredag den 15. februar 2019

Gæsteblogger #13: Christina Kristensen: Jeg læser fordi.......

Så er det tid til, at møde årets gæsteblogger nummer to og denne gang er det Christina fra Krummeskrummelurer. Christina er en af de personer jeg altid bliver glad af at møde til diverse events og messer, hun er så sjov og hyggelig at ses med, og giver de bedste krammer :) 


Jeg er så heldig at jeg har fået lov til at gæsteblogge hos Sascha i denne måned. Normalt holder jeg til ovre på Krummeskrummelurer.dk, hvor jeg anmelder bøger i flere forskellige genrer. Det er dog kærlighed og krimi der har min største interesse. Jeg er også vild med genren YA og NA. Udover bøger, blogger jeg også om beauty, lækre sko og smukke kjoler. Kom forbi og sig hej, hvis du har lyst.


Jeg læser fordi?


Ja. Det er et virkelig godt spørgsmål. Det er der også rigtig mange forklaringer på.


Jeg elsker at læse. Faktisk så læser jeg rigtig meget. Jeg har intet problem i, at have gang i 2-3 bøger på én gang. Derfor vil du også ofte se mine bøger med små post-it stikkende udfra siderne. Og det er ikke kun fordi jeg læser flere på én gang, men jeg har ikke en særlig god hukommelse!. Det er kommet med alderen tror jeg ;) Og selvfølgelig også med min sygdom. Jeg er fleksjobber pga. for lavt stofskifte og en stress-betinget depression. Og begge disse ting gør at jeg er dårlig til at huske.


Jeg har altid læst. Helt siden jeg var barn. De første bøger jeg husker at have læst er Troldepus, Pige-liv bøgerne, Suzy-bøgerne og en masse jeg ikke længere husker. Herefter, da jeg blev lidt ældre var jeg helt besat af at læse Danielle Steel, så hendes bøger har jeg virkelig læst meget.


I en periode for en del år tilbage, da jeg var mest syg, læste jeg rigtig meget. Jeg er ikke sikker på at jeg husker det hele jeg læste, men det at have næsen i en bog, gjorde at jeg ikke kunne tænke på mig selv. Jeg kunne ikke sidde og have ondt af mig selv, eller tænke dumme tanker, mens jeg læste.


Og på en måde har jeg det lidt ligesådan nu. Jeg kan ikke tænke alle de dumme tanker, jeg kan ikke rigtigt høre mine tanker spinde rundt mens jeg læser. Jeg kommer ind i bogens verden, og "glemmer" min egen.


Det lyder mærkeligt jeg ved det godt. Men i bøgerne er der bare ofte lidt rarere at være til. (Ej, selvfølgelig ikke altid..) Ihvertfald er det ikke "min egen" verden, og jeg skal ikke spekulere over om jeg har det godt eller dårligt. Jeg skal ikke tænke over om jeg har en god eller dårlig dag. Det er okay bare at være i bogen, og læse side efter side. Det er også grunden til at jeg er bedst til at læse og ikke høre lydbøger. Når jeg skal lytte, er det lettere for mig at "forsvinde" i tankerne, og så har jeg pludselig tænkt over aftensmad til 3 dage, og planlagt ferie, og hvornår jeg skal nå at træne igen. Det gør jeg ikke når jeg læser.


Jeg kan bedst lide at læse en fysisk bog. Men indimellem er det også meget rart med en e-bog. E-bøger læser jeg på telefonen, og den har jeg altid med mig. Så hvis jeg venter på at ældsteguldet skal blive færdig med træning, kan jeg sagtens sidde i bilen og læse i 5 minutter til han kommer ud. Eller hvis jeg lige har et par minutter før jeg skal nå et eller andet.


Jeg kan også sagtens læse i en bog, og stoppe et vilkårligt sted. Det behøver ikke at være et kapitel jeg stopper ved, som andre måske gør. Jeg stopper når det passer mig ;) det betyder ihvertfald ikke så meget. Kun hvis bogen er virkelig svær at lægge fra mig, selvfølgelig.


Mine små notes i bøgerne bruger jeg når jeg anmelder bøgerne bagefter. De er gode, når hukommelsen svigter. Jeg bruger altid citater, og stykker fra bøgerne i mine anmeldelser, og dem kan jeg ikke huske, hvis ikke jeg har sat et mærke ind. Derudover er de også gode, til lige at huske nogle forskellige passager jeg gerne vil forklare f.eks.


Og ja, så gør de det lettere for mig, når jeg har gang i flere bøger samtidigt. Jeg kan godt have læst 4-5 bøger der ligger til anmeldelse, men jeg har måske ikke lige haft tid til at tænde computeren, så ligger de bare i kø ;)


Hvis jeg har gang i flere bøger på samme tid, er det oftest forskellige genrer. En kærlighedsbog og en krimi f.eks.


Så jeg læser for at være i en anden verden, kan det næsten kortes ned til ;) Og så fordi jeg elsker det. Til gengæld ser jeg meget sjældendt tv.


Det var lidt om hvorfor jeg læser. Tusind tak, Sascha, fordi jeg måtte være med i din "jeg læser fordi" hygge.


Jeg siger TUSIND TAK til Christina for at stille op og sige ja tak til endnu en gang at være gæsteblogger her på Livet i dukkehuset. 

tirsdag den 12. februar 2019

Små hverdagsproblemer af Tove Ditlevsen

                                                                        *Reklame*
                                                       Eksemplar fra Forlaget Gladiator
                                                                     Udkommet 2018
                                                                            Brevkasse
                                                                                             ★★★★/6

Denne bog er simpelthen for vild, den er to gange A4 størrelse og har knap 1000 tætskrevende sider fuldt med Tove Ditlevsens breve og svar fra årene 1956-1976. Tove Ditlevsen havde en brevkasse i Familie Journalen i alle disse år og det blev til en del breve. De breve har Forlaget Gladiator samlet til denne vidunderlige bog. 


Det er ikke bare en bog med spørgsmål og svar, det er også en historisk udvikling i den danske kvindes liv. Bogen er overraskende nok et tidsbillede af den forandring der skete i de tyve år Tove var brevkasseskribent i bladet. 

Den er fuld med humor, alvor og ligefremhed, som kun Tove Ditlevsen formårede at skrive det. Hun var ikke bleg for, at give svar på tiltale. 

Det er en bog, der giver et godt billede af hvad Tove Ditlevsen var for en størrelse og hvad hun kunne med det danske sprog. Det giver også os læsere et billede af hvordan det danske sprog ændrende sig over de to årtier. 



Som Tove-fan var denne bog et must-read for mig og jeg kan kun anbefale den til alle andre Tove-fans men også til jer, som har en interesse i hvordan Danmark og det danske sprog ændrende sig over en længere periode.

torsdag den 7. februar 2019

Dukken der blev væk af Elena Ferrante

                                                                        *Reklame*
                                               Eksemplar fra C&K (Politikens Forlag)
                                                                       Udgivet 2018
                                                                          Roman
                                                                                      ★★★★★/6 

Leda beslutter sig for, at tage på badeferie for første gang nogen siden alene. Hun er fraskilt og hendes døtre er flyttet hjemmefra. 

På stranden bliver hun fascineret af Elena og hendes datter, der er ud af en meget stor og livlig familie. En familie, der også er at finde på stranden hver dag. 

En dag bliver Elena's datter væk og alle begynder, at lede efter hende. Det bliver Leda som finder hende og den dukke som barnet altid har på sig. Leda overvældes at de følelser og de valg hun har truffet som mor. Leda kommer også til i forbindelse med at hun finder barnet at tage dukken i sin taske.



Jeg har sagt det før og jeg siger det gerne igen. Jeg elsker Elena Ferrante og vedkommendes forfatterskab. Og med "Dukken der blev væk" har Elena igen bevist hvorfor vedkommende er højt oppe på listen over mine yndlingsforfattere. 

Her har vi med en roman af gøre, som handler om moderlighed og moderskab, om hvilken konsekvenser dine valg får for din børns fremtid. Og det er en historie om kampen mellem kærlighed og frihed. 

"Dukken der blev væk" er simpelthen så fin, smuk, fremragende, og fantastisk skrevet, at jeg simpelthen får lyst til, at starte forfra på den. 

Jeg anbefaler bogen til fans af velskrevet litteratur der, sætter tankerne i gang.  

tirsdag den 5. februar 2019

Movies I have seen lately #1

Som noget nyt på bloggen vil jeg fremadrettet en gang imellem vise og fortælle om de film jeg har set i biografen. 

Den ene af dukkehusets beboere elsker, at gå i biografen og gør det gerne så tit hun kan komme til det og helst i den lokale i Sorø. Det er en meget lille men hyggelig bio, som kun har en sal, hvilket gør, at filmene ikke kører så længe af gange men det gør ikke noget for på den måde kan de hele tiden have de nyeste på programmet. 


De film jeg set på det sidste er:

DEN TID AF ÅRET. 

En film om en familie, der er tvunget til at holde juleaften sammen, eller sådan er det i hvert fald bare blevet. Egentlig har ingen af dem lyst til det men traditionens tro dukker de op år efter år. Denne gange dukker der dog tre gæster op som de ikke havde regnet med og i takt med, at aften skrider frem vælter hemmelighederne ud af skabet. 

Jeg var ret glad for denne film og synes den både er sjov og tragisk. 

THE GIRL IN THE SPIDERWEB - DET DER IKKE SLÅR OS IHJEL.

Filmatiseringen af fjerde bog om Lisbeth Salander. 
"Fortællingen følger Salander, der lever en skjult tilværelse som selvtægtshelt, da hun bliver kontaktet om et nærmest umuligt hacker-job. Hun skal hjælpe med at skaffe adgang til et tophemmeligt computerprogram, der, hvis det ender i de forkerte hænder, kan få katastrofale konsekvenser.

Salander må søge hjælp hos sin gamle ven, journalisten Mikael Blomkvist, og sammen bliver de spundet ind i et spindelvæv af løgne og mord, mens fortiden bliver ved med at hjemsøge den pressede Lisbeth."
Jeg må indrømme, at jeg var noget skuffet over denne. Men det er også den eneste af dem jeg har set på amerikansk. De tre første har været de svenske udgaver, og det er simpelthen ikke det samme længere. Jeg synes dog af Claire Fox gør det godt som Lisbeth. 
A STAR IS BORN.
En fordrukken og ret populær sanger kommer en aften ind på en bar og møder en sangerinde, som kun optræder der, da hun aldrig har fået et gennembrud. De forelsker sig og han hjælper hende i gang med en karriere. De har et turbulent forhold og han er til tider jaloux på hende. 
Ej, denne film er simpelthen så fantastisk! Jeg er vild med den og synes at Lady Gaga spiller virkelig godt. En af de bedste film jeg så i 2018.
FØR FROSTEN.
Vi befinder os 1850'erne og bonden Jens forsøger, at holde sammen på sin familie. Men det er ikke nemt, at få en lille gård til, at løbe rundt med fire munde at mætte. Så i et forsøg på, at hjælpe og redde sin familie får han rodet sig ud i noget med egnens rigeste familie.
Jesper Christensen er i min optik en af de største og bedste skuespiller vi har i Danmark og det beviser han endnu en gang i denne. Filmen er vidunderlig og virkelig god og levende helt op til mine forventninger. 
TERNET NINJA.
En film med et budskab om, at vi alle skal behandle hinanden pænt og hjælpe hinanden fortalt i Anders Matthesen's univers. Jeg må dog indrømme, at jeg var noget skuffet og gik fra biografen med et "NÅ var det det" udtryk. Jeg har læst bogen og var megavild med historien men synes slet ikke filmen levende op til den. 
UNGE ASTRID.
Mød Astrid Lindgren i hendes unge dage længe før hun blev til den folkekære forfatter vi alle kender. 
Vi møder Astrid da hun er 16 år og følger hende godt fire år frem. Vi ser hvordan hun får arbejde på den lokale avis i Vimmerby, bliver gravid og må efterlade barnet i Danmark. Hvordan hun kæmper for, at få sit barn hjem igen med eller uden støtte fra faren til barnet eller hendes forældre. Hvordan hun rejser til Stockholm for at tage en uddannelse og få at arbejde, så hun har råd til, at få barnet hjem.
En helt igennem skøn film, der så meget fortjener al den omtale den kan få. Jeg tager hatten af for Alba August, som spiller Astrid, det gør hun virkelig med stil. SE DEN!


Det var alt for nu, hvad med jer søde læser, har I været inde og se nogen gode film på det sidste? Og er der nogen I synes jeg burde se? 




søndag den 3. februar 2019

Hotellet ved skyggesøen af Daniela Tully

                                                                        *Reklame*
                                                          Eksemplar fra Gads Forlag
                                                                       Udgivet 2018
                                                                          Roman
                                                                                         ★★★★/6

"Hotellet ved Skyggesøen er historisk fiktion med et nutidigt spor og en familiesaga tilsat mystik og kærlighed. En roman, der spænder over hundrede år, to kontinenter og to verdenskrige og er inspireret af virkelige hændelser i forfatterens egen familie."

Maya's farmor forsvandt sporløst for 27 år siden i Tyskland men en dag dukker et lig op nær et hotel nord for New York. Et fremmende land og i en by, som farmoren ikke umiddelbart havde nogen tilknytning til i hvert fald ikke så vidt Maya og hendes far ved af. 

Maya sætter sig for, at finde ud af hvad der helt præcis skete med hendes farmor og vil følge i hendes fodspor. Men hvad finder Maya  mon ud af? Maya må rejse en tur til USA for, at finde svarene.

Maya bliver ret hurtigt fanget i et spind af løgne og hemmeligheder da hun kommer tæt på familien som ejer det hotel som farmoren blev fundet tæt på. Og Maya må nu tage stilling til om hun vil finde ud af sandheden eller give op for kærlighedens skyld. 

Daniela Tully's debutroman er en sammenflettet kombination af krimi, kærlighed og historisk fiktion. Det er en kombination, der klæder fortællingen rigtigt godt og er med til, at gøre det til en smuk læseoplevelse. 

Forfatteren skriver i et levende velskrevet sprog, der er medrivende og giver dig lyst til, at blive ved med, at læse. Daniela Tully formående at holde denne læser fanget ved, at have en tildens til, at lade en mystisk herske over fortællingen hele vejen igennem. Hun slutter nærmeste hvert kapital af med en lille teaser, så du bare er nød til, at finde ud af hvad der skete med Maya og hendes farmor. 

Jeg anbefaler bogen til jer, der er til familiesagaer, med et twist af mystisk over sig.  

tirsdag den 29. januar 2019

Lad os håbe på det bedste af Carolina Setterwall

                                                                        *Reklame*
          Eksemplar fra Hr. Ferdinand (Politikens Forlag) - Udgivet 2019 - Autofiktion - ★★★★★★/6

Hvordan kommer man videre efter at have mistet den man elsker? - det har Carolina Setterwall skrevet om, hun har nemlig prøvet det på egen krop i en al for ung alder. En morgen finder hun sin mand død i deres seng, selv har hun sovet inde hos deres otte måneder gamle søn. 

Carolina er 30 år da hun møder Aksel og bliver stormende forelsket i ham. Carolina har fart på og vil gerne en masse ret hurtigt for i mod Aksel har brug for tid og ikke har så travlt. De to er meget forskellige og de har tit sammenstød når deres forskelligheder bliver for tydelige. 

Efter nogen år som kærester presser Carolina på for, at få et barn men Aksel føler sig ikke klar og heller ikke sikker på han nogen siden bliver det. Men Carolina bliver gravid og de bestemmer sig for, at beholde barnet og få det bedste ud af det. Aksel har meget at til på sit arbejde, så det er Carolina, der tager det største læs derhjemme. 

Endelig ser det ud til, at alt kommer til, at gå godt men sådan blev det ikke. 

Midt i sorgen har Carolina brug for svar. Brug for at forstå Aksel og huske ham. Og ikke mindst prøve at forstå hvad der skete mellem dem i de år de nåede at være sammen. 


Åhh for den, sikker en historie. Jeg tudende mig gennem den, den er så rørende og hudløs ærlig. Carolina fortæller lige fra hjertet af og ligger ikke fingere imellem med hvordan hendes forhold har været og hvordan hun kom videre efter Aksel's død. 

Bogen fortæller os om tiden op til Aksel's død og tiden efter. Vi starter med hvordan de to møder hinanden, deres op og nedture og hvordan Carolina pludselig står alene som ung enke med et lille barn. 

Carolina Setterwall har skrevet en af de bedste bøger jeg nogen siden har læst om sorg. Den er smukt, den er rå og frem for alt er den ægte. 

"Lad os håbe på det bedste" er en af de bedste autofiktion-bøger jeg længe har læst og er en af dem, der kommer til, at sidde dybt i mig fremover. 

Jeg anbefaler bogen til jer, der vil læse en ægte og rørende beretning om at miste. 

søndag den 27. januar 2019

Bryster skal hoppe når man hikker af Hella Joof og Karen Thisted

                                                                        *Reklame*
                       Eksemplar fra Politikens Forlag - Udgivet i 2018 - Samtalebog - ★★★★/6

Der er efterhånden et hav af samtalebøger på markedet, og det er der som sådan ikke noget galt i, men for læseren her, er det ikke så tit, at jeg læser den genre. Jeg må indrømme, at det kommer an på hvem der er samtale imellem og på hvordan forlaget laver PR på den. 

Med "Bryster skal hoppe når man hikker" er der tale om to for mig spændende individer med frygtlig meget på hjertet hver for sig, så når de bliver sat sammen kan det kun blive godt. Og det blev det! Bogen er markedsført som samtaler mellem to kloge kvinder, der tager os med i et univers af såvel sjove som alvorlige emner. Og ja, det gør de, altså kommer rundt om både de sjove emner og de mere alvorlige. 

Karen og Hella taler sammen om mødre, fædre, børn, sygdom, sex, karriere og meget meget mere. De to damer er vildt sjove, livskloge og ligger altså ikke fingere i mellem når de skal fortælle. Undervejs i deres samtaler hjælper de også hinanden med, at få svar på dilemmaer, som de gerne deler med os læser. F.eks. da Karen bliver tilbudt et hus på landet i en periode, men ikke ved om det kan hænge sammen økonomisk, da hun har lejlighed i byen og en gæld, der skal betales. 

For mig er det en givende, troværdig og ærlig samtalebog. Som læser føler jeg mig tilstede i Karens stue eller på landet hos Hella mens de taler. Jeg føler mig budt indenfor i de to kvinders liv, selvom jeg sad i min egen stue, jeg havde en fornemmelse af, at de sad sammen med mig og at jeg var vidne til deres samtaler. 

Jeg anbefaler bogen til jer, der gerne vil læse samtaler mellem to af de mest livskloge mennesker Danmark p.t. kan hive frem, i hvert fald i min optik.