søndag den 15. juli 2018

Gæsteblogger 6#: Ea Chamberlain - Hvad er din yndlingsbog?

Gæsteblogger - hvad er din yndlingsbog? er et helt nyt tiltag her på bloggen. Tit bliver vi bogelskere spurgt om vi har en yndlingsbog - come on det er da ikke lige til, at svare på - men det har da ikke forhindret mig i at stille det til 12 blogger, og de 12 blogger kommer I til, at møde gennem 2018.

Vi er nu nået til den 6. gæsteblogger i rækken, og denne gang skal I møde Ea. Ea har bloggen Chamberlains Bookcorner. Ea er 24 år gammel, hun er storforbrug af bøger og læser rigtigt meget, der ud over er Ea ordblind, så det er så sejt, at hun har kastet sig ud i bloggerverdenen. 

                                                     (Copyright Ea Chamberlain)

At vælge en eller flere ynglings bøger, er ikke en let opgave, men da jeg satte mig ned og kiggede nogle af mine favorit bøger igennem, var der alligevel én bog, som skilte sig ud fra alle de andre:

Mass, Sarah J. – A Court of Mist and Fury – A Court of Thorns of Roses #2

Da jeg tilbage i 2016 fik øje på denne serie, fangede den med det samme min opmærksomhed, og jeg har været tryllebundet lige siden. Det er en serie og en bog som jeg har læst gentagende gange, og den bliver kun bedre og bedre for hver gang jeg dykker ned i dens magiske univers.

I denne fantastiske serie møder vi Feyre, som meget mod hendes vilje bliver indfanget i en verden og en ældgammel strid, der får stor betydning for hendes liv, hjerte og fremtid.

Man snakker tit om den svære to’er som har svært ved at leve op til den første bog, men hvis I spørg mig, så er to’er i denne serie langt bedre end den første og tredje bog, om end den tredje bog også er bedre end den første. Det er et univers som hele tiden udvikler sig og læseren bliver taget med på en rejse uden lige.

Jeg har altid været fascineret og tryllebundet af Elver, feer og troldtøj, og i denne serie får disse lov til at rande frit og vildt, samtidig med at læserne møder og lærer nogen yderst fascinerende personligheder og karakter at kende.

Derudover har denne serie og bog fundet inspiration i Beauty and the Beast, og selvom man tydeligt har en fornemmelse af at Feyre er baseret på skønheden, så er det ikke helt let at finde ud af hvilken karakter som er baseret på udyret, men jo mere man lader sig indfange i fortællingen jo tydeliger bliver det.

Dette er en bog som vil forblive en af mine ynglings, og favorit bøger længe endnu, og derudover er det en forfatter som har fanget min interesse og jeg glæder mig til at læse mere fra hende. 

Tusind tak til Ea for, at ville lege med og svare på dette til tider svære spørgsmål.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar