torsdag den 12. juli 2018

De efterlod os alt af Plum Johnson

*Reklame for Gads Forlag*
Eksemplar fra Forlaget - Udgivet 2018 - Erindringsroman -  ★★★★/6

"I næsten 20 år passede Plum Johnson og hendes søskende deres skrantende forældre, og sorgen over deres død er iblandet en vis lettelse over at slippe af med byrden. Med de følelser i bagagen påtager Plum sig at rydde det kolossale barndomshjem – 23 værelser, der bugner af møbler, tomme iltflasker og gammelt legetøj. Hvor svært kan det være?"

Ja, hvor umuligt er det lige, at rydde op efter sine forældre i et hus med 23 værelser og ikke nok med, at der var alle de værelser, så var forældrene også samlere, eller moren var i hvert fald. De smed intet ud og alt kunne måske tjene et formål før eller siden. Men, som vi alle ved, så er det ikke ret tit det går sådan. 

Mens Plum har sat 6 uger af til, at rydde ud i huset, for længere tid kan det vel ikke tage tænker hun og hendes brødre, men de bliver klogere, finder hun ud af en masse om sine forældre. Ting hun ikke vidste og ting, der giver en ret god forklaring på hvorfor de var som de nu engang var. Hendes mor var excentrisk og hendes far opdragede børnene med hård militaristisk disciplin.  

I fortællingen løfter Plum for de tilbageblik hun får i forbindelse med de mange forskellige ting hun finder, hvilket er med til, at gøre bogen interessant, frisk, morsom og spændende. 

Plums fortælling om sin familie, sine forældres død, hendes brors død og hvilken oplevelser det har givet hende på godt og ondt er med til at gøre, at man som læser bliver fanget af historien, som om det er en roman man sidder og læser. 

"De efterlod os alt" er velskrevet, hyggelig, finurlig og skønherlig samtidigt med, at den er alvorlig og barsk på sin helt egen måde. 

Mens jeg læste bogen, kom jeg sådan til, at tænke på min egen familie da de skulle rydde ud efter min morfars bortgang, jeg kunne ikke selv være til stede den dag, da jeg havde arbejdsweekend. Og selv om min morfar ikke boede i et hus med 23 værelser og var samler, så kunne der ikke stoppes så meget som en knapnål mere ind på loftet, og tro mig, min familie fandt mange sære ting på det loft. Men jeg ved, at det har sat tankene i gang hos min mor her bagefter. 

Jeg vil anbefale bogen til jer, der elsker, at læse erindringsromaner. 


2 kommentarer:

  1. Åh som en samler, der har meget svært ved at smide ud, så er dette emne noget, jeg jævnligt taler med min søn om. Stakkels ham, når han engang skal rydde op efter mig og al mit rod. Heldigvis er min søn kold på det område, så jeg er sikker på, det ikke vil volde ham de store vanskeligheder at smide ud :-D
    Kram <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Tænker også at det kan være godt at der er en i familien som kan smide ud :)
      Kram :)

      Slet