onsdag den 17. januar 2018

I den seneste tid #1

Som noget nyt her på bloggen vil der en gang imellem komme et indlæg op om hvordan det egentlig står til i det lille dukkehus og hvad bloggeren bag render rundt og laver ud over, at læse bøger :) - håber I tager godt i mod dette tiltag. 

                                                             (Copyright Sascha Jensen/livet i dukkehuset) 

Jer, som læser med jævnligt ved, at jeg mistede min højtelskede morfar i sommeren 2017. Det var et hårdt slag og han er så meget savnet. Jeg har været så heldig, at arve hans gamle skrivebordsstol og jeg har endelig fået den med hjem til Sjælland. Den har stået hos mine forældre på Fyn, men Nytårsdag ville mine forældre gerne køre en tur herover, så den kunne komme til at stå i det lille dukkehus. Min mor har været så sød, at polstre den om, og jeg synes den er blevet så fin. Jeg er SÅ glad for den og den minder mig virkelig meget om min morfar og får smilet frem hver gang jeg kigger på den eller sidder i den. 

                                                           (Copyright Sascha Jensen/livet i dukkehuset) 

Jeg lagde det nye år ud med, at få karpaltunnelsyndrom - det vil sige, at der sidder en nerve fast i håndleddet. Jeg har i næsten to uger gået med skinne og spist smertestillende, da det gør så vanvittigt ondt, at det ikke er til, at beskrive. Jeg smed skinnen den anden dag og det går fint uden den, så håber det var det for denne gang. Det er ikke sjovt, at bo alene og kun kan bruge en hånd skulle jeg hilse og sige, hold nu op hvor går det op for en hvor meget man bruger to hænder til. På mit arbejde har jeg haft de sødeste kollegaer, som har trådt til når jeg havde brug for hjælp. Tak for det.

                                                               (Copyright Sascha Jensen/livet i dukkehuset) 

Jeg er vild med sanger, sangskriver og forfatter Katinka og en aften hvor jeg ligger og ser et program om hende bliver min barndomsvenindes lillebror Torben ved med, at dukke op. Det er altså lidt vildt - jeg anede ikke, at han kendte hende. Torben er selv musiker og sangskriver, så egentlig giver det mening, men det var alligevel underligt. 

                                                              (Copyright Sascha Jensen/livet i dukkehuset) 

En veninde og jeg tager meget snart på en lille get-away til Sverige, og en eftermiddag kom Lotte forbi, så vi kunne få planlagt lidt. Desværre fik jeg ikke taget nogen billeder, men jeg kan da lige vise et billede fra dagen efter hvor jeg drak kaffe og spiste småkager, for den gjorde vi nemlig også da Lotte var her :) Det var en virkelig hyggelig dag og vi glæder os så meget til, at komme lidt væk. 

                                       (Billedet er venligst lånt fra hercampus)

                            

Hmmm.......jeg er også startet op til et stressforløb på Sundhedscenteret via mit arbejde, da det sidste 1½ år har budt på så meget kaos i mit hoved og sind, at jeg ligger lige på grænsen til en sygmelding, hvis der ikke bliver taget hånd om det nu. Jeg skal lære, at blive afstresset igen og skal i gang med, at ligge mange af mine vaner om, især når jeg kommer hjem fra arbejde om aftenen. Jeg kan have svært ved, at ligge tingene fra mig, og tankemyldret begynder når jeg lander herhjemme. Jeg var til min første samtale den anden dag, og har fået nogen ting jeg skal øve på til jeg skal af sted igen om en uge. Stresskonsulenten virker rigtig dygtigt, så jeg har et håb om, at det kan hjælpe mig. 

                                                 (Copyright Sascha Jensen/livet i dukkehuset) 

Uhh, jeg også været en tur i København, hvor jeg besøgte Gads Forlag for, at møde forfatteren Elly Griffiths - det var så fin en aften, så jeg fortæller mere i et indlæg for sig selv senere. 

Det var alt for nu, men der kommer mere om Livet i dukkehuset en anden god gang igen. 

8 kommentarer:

  1. Elsker den her slags indlæg - keep 'em coming :-)

    SvarSlet
  2. Jeg kondolere for tabet af din morfar. Mistede selv min i august, og det er et frygteligt tab, men dejligt du kan have noget hos dig der vækker gode minder om ham :)
    Er desuden ret så vildt med den Skønheden og Udyret kop du har dig :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh nej, jeg kondolere og føler med dig.

      Ja, for den, jeg er også selv ret vild med den :)

      Slet
  3. Sikke et skønt indlæg <3 Bliv endelig ved med at skrive den slags <3

    SvarSlet
  4. Sikke et dejligt indlæg! Jeg kan godt forstå at du er glad for din morfars stol, både på grund af de dejlige minder, men den er godt nok også flot!

    SvarSlet