fredag den 2. oktober 2015

So long Marianne - en kærlighedshistorie af Kari Hesthamar

So long Marianne - en kærlighedshistorie - Kari Hesthamar - EC-Edition -  3/5 stjerner - Eksemplar fra forlaget 

"22 år gammel rejste Marianne Ihlen i 1957 til den græske ø Hydra sammen med forfatteren Axel Jensen for at leve en mere enkel tilværelse uden de snævre borgerlige rammer hjemme i Oslo. Axel, der var norsk litteraturs store nye håb, skrev på sine romaner, mens Marianne var husmor, indtil Axel en dag forlod hende og deres nyfødte søn til fordel for en anden kvinde.

En de efterfølgende grå dage gik Marianne med sin indkøbskurv ned i Hydras købmandshandel for at købe ind. Pludselig stod der en mand i døråbningen og stirrede på hende – hun kunne ikke se hans ansigt på grund af modlyset – men så hørte hun en dyb stemme, der sagde: ”We are sitting outside, would you like to join us?” Manden præsenterede sig som Leonard Cohen.

Det blev starten på en smuk og intens kærlighedshistorie, der varede det meste af 1960’erne og bragte parret til Oslo, Montreal og New York og tilbage til Hydra. Og Cohen blev stedfar for hendes lille søn. Undervejs udviklede forfatteren Leonard Cohen sig til sangeren og musikeren Leonard Cohen, og han skrev en af sine smukkeste kærlighedssange nogensinde til hende."

En biografi om Marianne og det årti hun brugte sammen med sangeren Leonard Cohen. Egentlig befandt Marianne sig på Hydra sammen med nordmanden og forfatteren Axel Jensen og deres lille søn Axel Joachim. Marianne og Axel havde et meget turbulens forhold og var på vej væk fra hinanden, da Marianne møder Leonard. De får et stormfuldt forhold og kan ikke leve uden hinanden, men det er svært når pengene er små og Leonard må tilbage til Canada for at tjene flere penge, så han kan vende tilbage til Hydra.
Marianne og Leonard fører os læser til Grækenland, Norge, Canada, USA og Frankrig.

Det er dejlig velskrevet og letlæselig historie. Sproget flyder bare derudaf og som læser hygger man sig i mens man læser bogen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar