tirsdag den 6. oktober 2015

Seks år af Harlan Coben

                                                                        (Copyright Sascha Jensen/Livet i dukkehuset)

*Reklame*
Seks år - Harlan Coben - Gads Forlag - 5/5 stjerner - eksemplar fra forlaget 

"Det er seks år siden, Jake Fisher var vidne til, at han livs kærlighed, Natalie, giftede sig med en anden mand. I seks år har Jake begravet sig i sit arbejde som universitetslærer. I seks år har han holdt sit løfte til Natalie om at lade hende være i fred, og i seks år har tanken om Natalie og hendes ægtemand, Todd, pint og plaget ham.

Da Jake falder over Todds dødsannonce, kan han ikke nære sig for at deltage i begravelsen. Her får han et glimt af Todds enke, sådan som han havde håbet – men kvinden er ikke Natalie …

Jake sætter sig straks for at opklare, hvad der er sket med Natalie, og inden længe er han viklet ind i et spind af løgne og bedrag, der er tæt på at koste ham livet." 

Den kære Harlan Coben har gjort det igen, han har skrevet en krimi, der er udover det sædvanlige og med en masse drejninger, som du ikke selv lige havde regnet ud på forhånd. Plottet og hele historien hænger et hundrede og tyve procent sammen, der er ikke en finger og sætter Harlan Cobens "Seks år".

I "Seks år" møder vi Jacob, kaldes Jake, der er universitetslærer og bosat på campus. Jake lider af ulykkelig kærlighed til Natalie, som han ikke har set i seks år - seks meget lange år - og der er ikke gået en dag uden af Jake har tænkt på hende. Og på hvordan hun bare kunne gifte sig med en anden.

En dag mens Jake sidder og rådgiver en studerende falder han over en dødsannonce, som viser sig at være på Natalies mand. Jake tager med til begravelse for at få syn for sagen og få at se Natalie igen. Men der er bare lige det ved det at Todds, som manden hedder, kone ikke er Natalie. Desuden har Todd to teenagebørn, og det hænger jo ikke sammen med at det kun er seks år siden han giftede sig med Natalie.

Jake beslutter sig for at undersøge om det er den samme Todd eller om han tager fejl. Det gør han så ikke og så bliver han mere end nogensinde besluttet på at finde  Natalie og finde ud af sandheden. Sandheden er dog tæt på, at gøre, at Jake næsten mister sin bedste ven, sit job, sin troværdighed og sit liv.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar