fredag den 22. februar 2019

Den italienske mester af Tom Rachman

(Copyright Sascha Jensen/livet i dukkehuset) 

*Reklame*
Eksemplar fra Politikens Forlag
Udgivet 2019
Roman
★★★★★★/6

"Den italienske mester er en underholdende og hjerteskærende roman om et menneske, der må leve sit liv i skyggen af en far, der er større end livet selv."

Bear Bavinsky er kunster og en stor mand i den verden. Han er kendt for sine vilde, farverige og meget stærke sensuelle billeder. Han er gift med Natalie og er far til Charles, kaldet Pinch. Natalie er også kunster om end en overset en af slagsen, hun er mere kendt som Bears kone. Charles er fem år da romanen tager sin begyndelse i 1955 og vi følger ham frem til den dag han ikke længere er til. 

Charles er bogens hovedperson og fortæller. Han lever i skyggen af sin far og Charles har selv opgivet, at blive kunster efter en ret så hård bemærkning fra sin far. Men en dag i sit voksenliv tager Charles en beslutning som vil følge ham resten af sit liv.  Og bliver det nogen siden opdaget hvad han har gjort?


                                                              (Copyright Sascha Jensen/livet i dukkehuset) 

"Den italienske mester" er mit første møde med Tom Rachman men det bliver bestemt ikke det sidste, for hold da op, en roman han har begået her. 

Tom Rachman har skrevet en fortælling, som både får dig til, at grine og til, at græde. Den er eminent skrevet og fortalt, den er fantastisk og den er forrygende. Den er trist og den er vidunderlig i en og samme sætning. 

"Den italienske mester" er en af disse romaner, som du bare ikke kan ligge fra dig, for du er nød til lige, at finde ud af hvad der videre sker. Jeg læste den på meget få dage og ville sådan ønske, at jeg stadig havde den til gode. 

Jeg anbefaler bogen til alle, der ligesom mig, gerne vil læse et mesterværk af en roman. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar