onsdag den 23. januar 2019

Lazarus af Lars Kepler

                                                  (Copyright Sascha Jensen/livet i dukkehuset)                        

                                                                        *Reklame*
             Eksemplar fra Gyldendal - Udgivet 2018 - Krimi - Serie: Joona Linna #7 - ★★★★★/6 


I syvende bind om kriminalkommissær Joona Linna finder politiet i Oslo en myrdet mand i hans lejlighed men da de åbner hans krummefryser gør de et uhyggeligt fund. 

I Tyskland beder en kommissær Joona om hjælp til en mordsag. Der er fundet en hængt mand på en campingplads uden for Rostock. 

Joona opdager hurtigt et mønster, der for ham personligt er både skræmmende og umuligt, at ignorere og han må sætte sin livsplan i værk for, at redde de mennesker han har nær. Men kan han redde dem før det er for sent?

Saga bliver også personligt involveret i sagen, da hendes familie bliver truet på livet. Men i første omgang troede hun ikke på, at Joona kunne have ret og valgte derfor, at blive hjemme. Saga må dog snart indse, at hun har taget fejl og Joona havde ret i, at de alle er truet.  

AMEN! Jeg tager hatten af for Lars Kepler, for hold nu op, de har jo gjort det igen. De mestre at skrive krimi på højt plan. Krimier, der  er gennemtænkte, gennemprøvet, overvejet godt og grundigt, velskrevet og krimier hvor plottet er genialt. Og med "Lazarus" er det ingen undtagelse. Jeg var fanget fra allerførste sætning og der blev jeg lige til sidste punktum var nået. De små nakkehår rejste sig flere gange og jeg indrømmer, at der kun blev læst i den mens det var lyst udenfor. 

Jeg anbefaler at jer der er vild med krimi, at I ser at få læst dette mesterværk. Og for øvrigt også de seks andre bøger i serien hvis I har ikke læst dem.  

2 kommentarer:

  1. Er der en udvikling i forfatternes skrivestil/evner i løbet af serien? Jeg har kun læst den første, men den var noget af en maveplasker for mig. Jeg fandt karaktererne todimensionellse, utroværdige og kedelige. Plottet var tyndt og om muligt endnu mere utroværdigt end karaktererne og skrivestilen/fortællerstemmen var all-over-the-place. Så hvis jeg har fået den oplevelse ud af 1'eren, bør jeg så holde ud og læse videre, eller er serien kun for folk som "ser igennem fingrene" med de ting jeg nævner?

    SvarSlet
    Svar
    1. Heldigvis for at litteratur giver os alle helt forskellige oplevelser. Hvor vidt du skal læse videre i serien vil jeg være op til dig selv. Jeg er vild med serien dog minus bog to men til trods for at jeg gik død i den, gav jeg bind tre en chance og det er jeg glad for jeg gjorde.
      Jeg tænker ikke som udgangspunkt, at folk "ser gennem fingrene" når de læser, jeg tænker mere "enten er jeg til denne stil eller er jeg ikke".

      Slet