'Reklame*
Eksemplar fra Palatium Books - Udgivet 2018 - Roman - Serie: Det der ikke slår dig ihjel #2 - ★★★★/6
Velkommen tilbage til Caribien, hvor den tidligere advokat Katie bor. Hun erhverver sig nu som sangerinde sammen med veninden Ava, som hun også bor hos da hendes eget hus Annalise stadig er under ombygning. Katie har nu været bosat derude i et års tid, og er lidt småkærester med Bart. Men en dag dukker Nick op og erklærer sin kærlighed til hende, men tør hun, at vende tilbage til ham? Der er dog lige den lille hage ved det, at Nick "hænger" på et barn, som der kæmpes voldsomt om, men som Nick vil gøre alt for, at beskytte.
Der bliver begået to mord på øen og noget stemmer ikke overens, og mens der bliver forsket i morderne, kæmper Katie, sin egen kamp med lyssky kriminelle, der tager ufine metoder i brug.
Ligesom med første bind i serien Paradis i Caribien synes jeg denne er en rigtig god feel-good roman med et twist af krimi. Jeg synes det fungere rigtig godt, at sætte romantik og spænding sammen. I dette bind har romantikken taget en del over i forhold til bog et, men det gør ingenting for det klæder historien rigtigt godt.
Jeg glæder mig til, at læse videre i serien og heldigvis er tredje bind også udkommet.
Jeg anbefaler bogen/serien til jer, der også gerne vil læse feel-good fortællinger.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar