torsdag den 7. december 2017

Hjem af Harlan Coben

                                                          (Copyright Sascha Jensen/livet i dukkehuset) 

 *Reklame*

Titel: Hjem
Forfatter: Harlan Coben
Forlag: Gads Forlag
Udgivet: 2017
Eksemplar fra: Forlaget
Genre: Krimi/spænding
Serie: Myron Bolitar
Bedømmelse: ★★★★★

"TO DRENGE FORSVINDER KUN DEN ENE VENDER TILBAGE" 


To 6 -årige drenge forsvinder fra den enes hus alt i mens au pair pigen er bundet, ti år senere dukker den ene dreng op i London. Men hvorfor nu så lang tid efter? Og hvorfor indløste kidnapperne ikke de løsepenge, som de havde gjort krav på? 


Win, der er i familie med den ene af de to drenge og også er den, der synes han ser den ene i London, hidkalder sin bedste ven Myron. Myron, der endelig har fundet sammen med sin livs kærlighed igen og står overfor, at skulle giftes smider alt hvad han har i hænderne og sætter kurs mod England. Og snart er de på sporet af hvor den unge mand kunne forestille sig, at opholde sig. Da Win ikke kan stå frem, i og med, det gik helt galt den dag han så drengen på King Cross Station, må det være Myron, som konfrontere de formodende kidnapper. 

Hjemme i USA lever familierne til de to drenge videre i det omfang man nu kan, når man har mistet et barn. Da nyheden breder sig, af den ene dreng er fundet i live begynder der at falde nogen brikker på plads for begge familie og for Win og Myron.

Harlan Coben er verdensmester i at skrive en pageturner, der er så vanvittige sindssyg godt skrevet, at det psykologiske spil tager fusen på dig gang på gang. Jeg elsker, at læse hans bøger for der er gang i fra start til slut. Og Harlan kan skrue et plot sammen som er velformuleret, at det tendere til det uhyggelige. Men ud over at kunne skrive ren spænding, så de små nakkehår rejser sig, formår Harlan flette humor ind i hans bøger og lave et persongalleri, hvor der er dem vi holder af og med, dem vi ikke bryder os om og dem vi griner lidt af.

"Hjem" er fortælling om, at miste, om at søge og om at finde. Ikke bare at miste et barn, søge efter det og finde det igen. Men også om, at miste, søge og finde dig selv. Og om, at vide, at uanset hvad, der sker så har du et hjem, som du kan finde hjem til igen.




                                              (Copyright Sascha Jensen/livet i dukkehuset) 

2 kommentarer:

  1. Det lyder som en rigtig god bog. Den må jeg have på min ønskeseddel <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er også god :) Det er alle de bøger jeg indtil nu har læst af ham.

      Slet