mandag den 21. august 2017

Lyset vi mistede af Jill Santopolo

                                                                                 *Reklame*

Titel: Lyset vi mistede
Forfatter: Jill Santopolo
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgivet: 2017
Eksemplar fra: Forlaget
Genre: Roman
Serie: -
Bedømmelse: ★★★★★ 

Et af årets store overraskelser!

Jeg havde regnet med, at jeg skulle læse en sød lille kærlighedsroman, som ville få mig til, at føle mig godt tilpas, og derefter ville den være glemt igen. Men tog jeg lige fejl der eller tog jeg BARE lige fejl der. For "Lyset vi mistede" er ikke en fortælling, som alle aldrig kærlighedshistorier, det er en som gør ondt og det er en som bliver siddende længe efter at du har læst sidste sætning. Det er helt klart en fortælling, der giver soft til eftertanke. 

Lucy og Gabe møder hinanden den 11. September 2001, den dag hvor der er et fly, som flyver ind i tvillingtårnene i New York, en dag hvor alle kan huske hvad de lavede. Lucy og Gabe er begge okay og tilbringer dagen sammen hvor de finder trøst i hinanden alt i mens byen er i undtagelsestilstand. De ender også dagen med, at kysse hinanden, men da Gabe ekskæreste ringer, er det ligesom slut med hvad det evt. kunne have ført til. De er begge studerende på det samme universitet, så kan ikke undgå at støde ind i hinanden men de snakker ikke sammen efter den dag. Først nogen år senere møder de hinanden i byen igen, og de indleder nu et forhold. Et intens forhold hvor de bakker hinanden op hundrede procent, lige indtil den dag Gabe vil forlade USA.
Hvad sker der nu med Lucy og Gabe? Skal de gå fra hinanden? Skal Lucy med? Eller hvad - Lucy vælger, at blive i New York alt i mens Gabe rejser til Mellemøsten.
Vi følger parret gennem tretten år, hvor de kun ser hinanden en gang i mellem. På et tidspunkt får Lucy mulighed for, at vælge om hun vil satse alt og kaste sig ud i kærlighed med Gabe på ny. Hvad vælger hun mon og er det for sent i livet, at træffe det valg?

"Lyset vi mistede" handler om, at finde hinanden i en svær tid. Den handler om hvad én enkeltstående episode kan gøre ved os mennesker. Den handler om kærlighed og savn. Den handler om livsmod og den handler om, at få det bedste ud af ens liv, selv om det går i en anden retning end hvad man forventede.

"Lyset vi mistede" er gennemtænkt og gennemført, den er skrevet så fantastisk, at du bare vil have mere. Du har på ingen måde lyst til, at slippe den eller Lucy og Gabe igen. Den er ubeskrivelig rørende og smuk!

"En roman om drømme, skæbne, jalousi, tilgivelse - og kærlighed. Om parforhold på godt og ondt. Om at turde tage en chance og satse alt."  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar