søndag den 16. april 2017

Centrifugen af Keld Conradsen

                                                                                  (Copyright Sascha Jensen/Livet i dukkehuset)

*Reklame*
Centrifugen - Keld Conradsen - Forlaget Modtryk - Udgivet 2017 - Eksemplar fra forlaget                                                 ★★★★

En roman om rodløshed og ønsket om, at høre til bare et eller andet sted!

I Keld Conradsens nye roman møder vi Danny og Zania, der begge er voksede op i Århus, men nu bosat i København. Danny gør rent på en skole og på nogen kontor inde i byen men ellers går hans tid med ingenting, jo måske lige, at onanere, for Danny har ingen kæreste. Og har for øvrigt aldrig kysset en pige før. Danny er voksede op med en alkoholisk mor og ingen far. En dag fik han nok og forlod Århus. Zania kommer fra en meget muslimsk familie, som vil gifte hende væk før eller siden. Men allerede som teenagere tager hun afstand fra sin religion og afskyr alt hvad den står for. Da hun er først i tyverne får hun nok og planlægger sin flugt til København. Hun arbejder lidt forskellige steder men ellers går hendes tid med, at scorer fyre og udnytte dem for sex. De er begge rodløse og leder efter noget mere indhold i deres liv.

Vi møder også Elisabeth, en ældre dansk kvinde, som har været bosat i USA. Elisabeth er rig, penge hun har tjent på sit forfatterskab til nogle ret så velsolgte bøger. Hun har en datter, som bor i USA og arbejder som skuespiller. Selv er Elisabeth flyttet tilbage til Danmark og er gået lidt i stå i sit liv og savner indhold. Hun sætter en annonce i avisen, hvor hun søger efter medlemmer til en klub, Den Sanselige Klub. Hun får hurtigt en masse svar blandt andet fra Danny og Zania.

Da klubben har været samlet et par gange begynder Danny, at mistænke, at der er noget på færde og Elisabeth er en anden end hun giver sig ud for. Ham og Zania begynder, at se noget til hinanden uden for klubben, hvilket for øvrigt er mod reglerne, så de holder det hemmeligt. De begynder, at undersøger hvem Elisabeth egentlig er og kommer på en plan for, at for fingere i hendes mange penge.

"Centrifugen er en både udfordrende og morsom roman om ulighed, kultursammenstød og kærlighed"  står der på bagsiden af bogen og det er helt rigtigt. Dog lidt lang til tider og det er først et godt stykke inden i bogen, at det gik op for mig, hvad den handlede om. Men når det er sagt, så er den faktisk rigtig god, underholdende og skrevet på en skøn og finurlig måde.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar