For et stykke tid siden skrev Rikke, som arbejder hos Lindhardt og Ringhof en mail til mig, indeholdende en invitation til forfattermøde med Michael Katz Krefeld. Jeg fik hurtigt undersøgt om jeg kunne være så heldig, at det faldt på en fridag - og det gjorde det :) Jeg fik skrevet tilbage til Rikke med et Ja tak til at komme.
Så torsdag i sidste uge drog jeg med en del sommerfugle i maven mod Christianshavn, hvor forlaget og forfatter havde sat os stævne. - Da jeg er en klovn til, at finde rundt havde jeg aftalt med Julie, at mødes med hende ved Amagertorv og så sammen finde frem. Det lykkedes også for os.
(Copyright Sascha Jensen/Livet i dukkehuset)
Da vi kom hilste vi på Rikke og fik en lille sludder med hende. Michael kom også over og sagde hej, og spurgte lidt ind til hvem vi var og hvor vi blogger henne. Derefter kunne vi sætte os til rette, på den mest hyggelige lille intime cafe, hvor stemningen allerede var i top, og selv om jeg ikke kendte nogen af de andre blogger eller forlagsfolk, virkede det som om at man godt kendte dem alligevel. Snakken gik livligt og Michael fortalte en masse om sin bog, om Ravn-serien og om sig selv som forfatter og person. Blandt andet fortalte han, at han ikke selv læser krimier, "der er jeg nok noget af en kylling", sagde han, for han tør nemlig ikke, da han ikke ved hvad der sker på næste side. Vi snakkede også om det med, at være krimiforfatter, Michael fortalte, at han kan få alt til, at blive en krimi "bed mig om at skrive om vikingerne, og det vil blive en krimi" :) - Det hele var meget afslappet, nede på jorden og "en sludder for en sladder" stemning. Lige i min ånd.
(Copyright Sascha Jensen/Livet i dukkehuset)
Der blev serveret frokost, som var rigtigt lækkert og smagte MUMS! - jeg skal klart derind igen :) Mens vi spiste gik snakken stadig lystigt derud af, hvor der også var mulighed for at snakke lidt med de andre blogger, der var til stede og med Michael's redaktør, som sad i nærheden af mig.
(Copyright Sascha Jensen/Livet i dukkehuset)
Efter frokosten var det tid til kaffe -to-go og en tur rundt på Christianshavn, hvor Michael fortalte og viste os rundt til de forskellige steder, som har været med til inspirere ham i forhold til bestemte steder i bøgerne. Blandt andet hvor Victorias antivikariat ligger - det er så rigtigt en frisørsalon :)
(Copyright Sascha Jensen/Livet i dukkehuset)
Michael gav sig også tid til, at signere bøger - det er så fedt når forfatterne skriver i ens bøger synes jeg. Tak for det!
(Copyright Sascha Jensen/Livet i dukkehuset)
Forlaget havde pakket en pose med nogen forskellige ting til os, det var en glædelig overraskelse at der lå lakridser i - lige noget for mig :) - dem som kender mig godt, ved at det er det bedste jeg ved.
Det var alt om mit møde med denne virkelige søde og rare mand, der for øvrigt fortalte, at i den næste Ravn-bog, finder vi ud af hvem der myrdede Eva. Kan jo slet ikke vente på den kommer.
Tak til Lindhardt og Ringhof for invitationen. -Kommer gerne igen en anden god gang ;)
Og nu fattede jeg så hvorfor du havde fået lakrids smileys ;)
SvarSletJo jo - det giver mening når man læser bogen. :)
Slet