(Copyright Sascha Jensen/Livet i dukkehuset)
*Reklame*
Imperiets mand - Jane Gardam - Forlaget Modtryk - 5/5 stjerner - Udgivet 22 September 2016 - Eksemplar fra forlaget
Første del i trilogien om Gamle Filth!
Sir Edward Feathers er navnet bag Gamle Filth. Edward er enogfirs år gamle, er enkemand efter Betty, og er pensioneret advokat og dommer.
Gamle Filth sidder nu tilbage i sit store hus efter sin kones død, det får ham til at tænke tilbage på sit meget lange liv. Edward er kolonibarn med en ret brask opvækst bag sig, med en mor der døde i barselssengen og en far, som ikke ville kendes ved ham. Han bliver sendt til England for at bo hos sine tanter, men de giver ham videre til en plejefamilie, hvor han skal bo sammen med et par fjerne kusiner. Da plejemor dør, kommer Edward på kostskole hos Sir, dette ophold er med til at forme Edward og han møder her Pat, som han tilbringer alle ferier hos. Da Edward er næste 18 og krigen er brudt ud, sender hans far bud efter ham, da han mener det er mere sikkert i Singapore, så Edward må nu ud på en meget lang rejse med skib. I stedet for at ende hos sin far, vender han tilbage til England. På sit ophold på båden møder han Loss, som sender tager kontakt til Edward igen og beder ham om at komme til Hong Kong og hjælpe med en sag. Edward er på dette tidspunkt blevet færdig som advokat og ender med at blive i Hong Kong i mange år inden han vender hjem til England igen.
Edward har levet et langt liv fyldt med oplevelser både på godt og ondt, og jeg er sikker på at bog nummer to byder på endnu flere oplevelser med denne skønne mand, som jeg er kommet til at holde ret så meget af.
Jane Gardam har skrevet en roman, som fangende mig fra først øjekast, se lige det cover, men også bagsideteksten gjorde et eller ved mig, så jeg var nød til at give mig i kast med den. Og sikker en fornøjelse, den er velskrevet, sproget er let og flydende, historien hænger sammen hele vejen igennem, selvom den springer meget i tid og sted, er det faktisk ret nemt at følge med.
Tak for tippet. Den må jeg helt sikkert have fat i (:
SvarSletCamilla | http://cammi.dk
Det var så lidt, glæd dig 😀
Slet