torsdag den 14. april 2016

Den her sommer af Jillian og Mariko Tamaki

(Copyright Sascha Jensen/Livet i dukkehuset)

Den her sommer - Jillian & Mariko Tamaki - Høst & Søn - 2/5 stjerner

"Den her sommer" er en graphic novel - dvs. en længere sammenhængende tegneserie - nok nærmere en tegnet roman. Det er den første jeg nogen siden har læst af den genre, men tænker at det ikke er den sidste. Jeg hyggede mig med det og tænkte tilbage på ens barndom når man lå under dynen med en lommelygte for at læse det nyeste Anders And blad, men der var sagt godnat, så det måtte foregår i det skjulte.

Desværre fangende historien ikke rigtigt og den var heller ikke specielt sammenhængende, det var som om der manglede noget, som jeg hele tiden ventede på ville komme. Men det skete bare ikke.


"Den her sommer" handler om Rose, der siden hun var ganske lille har kommet i det samme sommerhusområde hver sommer sammen med sine forældre. Hver sommer er Windy og hendes mor også kommet der, og Windy er som den lillesøster Rose aldrig har fået. Rose og Windy er ved at være teenager og denne sommer mærker de det for alvor. Sommeren bliver ikke som forventet, den er nemlig fuld af hemmeligheder, som der langsomt bliver åbnet for.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar