søndag den 26. april 2015

Hende du forlod af Jojo Moyes

                                                                         (Copyright Sascha Jensen/Livet i dukkehuset)

Hende du forlod - Jojo Moyes - Cicero - 4/5 stjerner

Lige siden jeg tilbage i December læste "Honeymoon i Paris" har set frem til at læse "Hende du forlod", så jeg kunne lære Sophie og Liv bedre at kende. Og sikker en fornøjelse dette bekendtskab blev. Jeg har hyggede mig, jeg har grint og jeg har grædt.

I "Honeymoon i Paris" er vi i henholdsvis 1912 og 1998 hvor Sophie og Liv begge er nygifte, i "Hende du forlod" er vi i 1916/17 og i 2006. Sophie lever under 1. Verdenskrig i St. Peronne i Frankrig på et hotel hun driver sammen med sin søster, hendes to små børn og deres noget yngre lillebror.  De to søstres mænd er draget i krig for at kæmpe mod tyskerne. St. Peronne er besat og tyskerne holder til på hotellet om aftenen hvor de to søstre laver mad til dem. Den tyske kommendant er vild med Sophie og især det portræt som hendes mand har malet af hende.

I London i England ca. 100 år senere hænger dette portræt hjemme hos Liv. Hendes afdøde mand David købte det for 10 år siden. Liv er meget betaget af maleriet og det hjælper hende gennem hendes sorg over at havde mistet hendes mand.
En aften møder Liv Paul, som arbejder med at bringe forsvundne værdigenstande fra 1. og 2. verdenskrig tilbage til deres ejer, dog ved Paul ikke at den sag han p.t arbejder på omhandler det maleri, der hænger hjemme hos Liv. Hun er heller ikke klar over hvad Paul arbejder med. De to forelsker sig i hinanden men hvorvidt det ender med at de får hinanden må tiden vise for Pauls firma stævner Liv til at aflevere maleriet tilbage til Sophies familie. Men giver det ikke bare fra sig.

Jojo Moyes har skrevet en skønherlig kærlighedsromaner som også i min optik rummer noget drama, og hvor er det dejligt. Forfatteren skriver velformuleret, detaljeret og vidunderligt. Den måde hun har fået Sophies skæbne og Livs historie til at hænge sammen er ikke mindre end fantastisk.

(denne anmeldelse ligger også på Bogrummet.dk hvor jeg skriver som Saspigen)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar