søndag den 28. september 2014

Mig før dig af Jojo Moyes

                                                                    (Copyright Sascha Jensen/Livet i dukkehuset)

Mig før dig - Jojo Moyes -  Cicero - 438 sider  - 4/5 stjerner

At tænke sig en bog med en sørgelig slutning, en bog hvor jeg græd flere gange, grinede flere gange, blev vred flere gange og hvad ens følelsesregister ellers kan gøre ved dig. En bog hvor jeg bestemt ikke er enig i at den skal slutte som det gør. Men under alle omstændigheder en skøn skøn bog. En forfatter jeg er blevet ret begejstret for og ikke kan vente med at læse mere af.

Louisa er en pige fra en lille engelsk landsby, som arbejder på en cafe, dog bliver hun fyret med opsigelse samme dag, da ejeren vælger at lukke cafeen for at flytte tilbage til Australien. Hun får job som handicaphjælper for Will, der har været ude for en ulykke to år tidligere og nu er bundet til en kørestol. De er meget forskellig, Louisa er glad og meget snaksaglig, hvor imod Will er bitter og formælt. dog lærer de og omgås hinanden og bliver ret gode venner og måske også mere end det. Men Wills eneste ønske er at komme til Schweiz  og gøre en ende på sit liv, hvilket får Louisa og Wills familie til, at finde på en plan for, at få ham på andre tanker. Mon det lykkedes for dem? Læs bogen og find selv ud af det, for jeg afslører det i hvert fald ikke her :)

Jojo Moyes har skrevet en bog om retfærdigheden for at være herre over sit eget liv, en bog om kærlighed og en bog om tætte eller knap så tætte familiebånd. Bogen er skrevet i et fint og letlæseligt sprog.

2 kommentarer: