tirsdag den 19. november 2019

Pigen under træet af Sara Blædel

(Copyright Sascha Jensen/Livet i dukkehuset) 

*Reklame*
Eksemplar fra Politikens Forlag
Udgivet 2019
Krimi
Serie: Louise Rick #10
★★★★★

LOUISE RICK ER TIILBAGE! 

Louise er på orlov og befinder sig på ferie med kæresten, sønnen og papdatter da hun får en opringning fra Danmark, som gør, at hun er nød til, at afbryde sin ferie og tage hjem.

Hjemme i Danmark har Louises bror prøvet at begå selvmord i kølevandet på, at hans kone har forladt ham igen og efterladt ham med parrets to børn. Han bliver indlagt på psykiatrisk afdeling i Roskilde. Hans svigermor melder sin datter savnet og politiet har hurtigt Louises bror i deres søgelys.

På Bornholm finder man liget af en ung pige, som forsvandt tilbage i 1995 på en lejrtur. Hendes lig har ligget gemt væk i en klippesprække i over 20 år. Det viser sig, at Susan som pigen hedder gik i klasse med Louises brors kone og Louises veninde Camilla Lind, der er journalist på morgenavisen undersøger om der kan være en sammenhæng mellem fundet af Susan og Trines forsvinding. 

Spørgsmålet er nu om Louise læner sig tilbage og kun er der for familien eller om hun også laver sin egen efterforskning? 

 (Copyright Sascha Jensen/Livet i dukkehuset)

Jeg må indrømme, at jeg inden "Pigen under træet" kun havde læst de to første i serien og aldrig kom videre. Jeg er sådan indrettet, at jeg helst vil læse en serie fra bog et og så i rækkefølge. Men jeg stod i et dilemma og var inviteret på tur med Politikens Forlag og Sara Blædel og måtte vælge om jeg skulle nå af læse denne inden eller starte med bind tre. Jeg valgte denne! Og den kan sagtens læses uden af du har læst nogen af de andre. 


(Copyright Sascha Jensen/Livet i dukkehuset)

Åhh søde Sara Blædel du har med "Pigen under træet" vakt min nysgerrighed og givet mig lyst til, at læse de 7 bind jeg mangler i serien. For med denne har du skrevet en fremragende og fængende krimi, som giver mig alt det en krimi skal give mig, nervepirrende og spændende som den er. 

"Pigen under træet" er den slags krimi, der læser sig selv, forstået på den måde, at siderne vender sig selv og timerne går uden, at du anser hvad der sker rundt om dig. Her i det lille dukkehus var det først da katten sætte sig på bogen og ville have mad. at det gik op for mig, at jeg var helt opslugt og at der var gået en del timer. 

Der er ingen tvivl om, at jo længere du kommer i bogen jo mere er der lagt op til, at plottet har et twist, som jeg i hvert fald ikke have regnet ud. Jeg er kæmpefan af når forfatteren tager r..en på mig og Sara det gjorde du.

Jeg kan kun sige til jer, som læser med her, SE AT FÅ BOGEN LÆST!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar