lørdag den 5. oktober 2019

Vintersøstre af Sarah Morgan

 (Copyright Sascha Jensen/Livet i dukkehuset)

*Reklame*
Eksemplar fra HarperCollins
Udgivet 2019
Roman
★★★★★

 Velkommen til et snedækket højland i Skotland hvor Suzanne og Stewart bor. De  har adopteret tre piger efter, at deres forældre døde i en klatreulykke hvor det var Suzanne, som var guide. Suzanne var bedste veninde med pigernes mor, så det lå hende helt naturligt at lade pigerne blive en del af hendes familie. 

De tre døtre er nu voksne og Suzanne venter dem alle hjem til jul, som hun ønsker bliver den perfekte jul for dem alle. I år er det 25 år siden ulykken og julen er altid en svær tid for dem alle.

Hannah er arbejdsnarkoman, bosat i New York og holder alt om hendes liv hemmeligt for familien, men da hun denne december står med en krise hun ikke ved hvordan hun skal løse tager hun tideligere til Skotland end planlagt. 

Beth elsker, at være hjemmegående husmor med hendes to piger også bosat i New York, mens hendes mand tjener pengene. Men da hun får en mulighed for, at komme tilbage på arbejdsmarkedet vil hun gerne det. Hendes mand vil dog noget andet og Beth tager hjem til Skotland uden mand og børn før tid.

Posy bor stadig på familiens grund uden i laden, der er lavet om til to lejligheder hvor af den ene bliver lejet ud. Posy arbejder i redningstjenesten på bjergene sammen med Stewart og hjælper til i Suzanne cafe, som hun skal overtage når Suzanne ikke længere kan passe den. Men er det i virkeligheden det hun gerne vil? 

 (Copyright Sascha Jensen/Livet i dukkehuset)

Sarah Morgan har skrevet en skønherlig og dejlig julebog, med en familie, der bærer på en masse hemmeligheder, der bliver løst op for så småt i fortællingen. En historie, der er smuk, godt skrevet og helt igennem fantastisk. Jeg er vild med den!

"Vintersøstre" er en fortælling om familie, hemmeligheder, flugt fra virkeligheden og en fortælling om, at komme tættere på hinanden igen når det egentlig ser håbløst ud.

Jeg anbefaler bogen til jer, der ligesom mig synes julehistorier er hyggelige. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar