tirsdag den 8. oktober 2019

En helt normal familie af Mattias Edvardsson

(Copyright Sascha Jensen/Livet i dukkehuset)

*Reklame*
Eksemplar fra Peoples Press
Udgivet 2019
Spændingsroman
★★★★★★

Stella, en 19-årige pige er mistænkt for drabet på en mand, der er fundet død på en legeplads i Lund, et vidne har set Stella og politiet sigter hende og sagen går i retten. Men hvad fik en helt almindelig teenager til, at slå en forretningsmand ihjel? Altså hvis det var Stella og ikke en anden.

Stellas far er præst og hendes mor er forsvarsadvokat og de lever alle tre et stille og roligt liv, i hvert fald hvis det står til forældrene, for de ved ikke, at Stella har levet et hemmeligt liv. Men det finder de ud af jo mere, der kommer frem i retten. Men gør det Stella til drabsmand?

Som læser får du historien i tre synspunkter, fra faderens, fra Stella og fra moderens. det er tre spor, som giver dig den samme historie fra tre sider, og det fungere virkelig godt, så godt, at du ikke når at opfange hvordan det hele hænger sammen før til allersidst. 

"En helt normal familie" er en gennemført, velskrevet og vanvittig spændende psykologisk thriller, der går lige ind i hjerte på dig. Det er en ægte page-tuner, som du ønsker aldrig slutter!

Plottet er skuret så fantastisk sammen, at det ikke er selve forbrydelse, som bliver omdrejningspunktet for romanen men alle de hemmeligheder og fortielser familie har for hinanden. 

"En helt normal familie" er et mesterværk og jeg glæder mig til, at læse mere fra Mattias Edvardssons hånd. 

(Copyright Sascha Jensen/Livet i dukkehuset)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar