torsdag den 11. april 2019

Vinterland af Kim Faber & Janni Pedersen

(Copyright Sascha Jensen/livet i dukkehuset) 

*Reklame*
Eksemplar fra Politikens Forlag
Krimi 
Udgivet 2019
★★★★★★/6

Martin Junker er kendt i hele landets politikredse, da han er en af landets bedste drabsefterforsker, men han har trådt ved siden af og er nu forflyttet til en lille sløv provinsby på Sjælland. Junker er godt gift og far til to børn, men hans fejltrin kan koste ham ægteskabet. 
Junker skal lede den lokale politistation og han flytter ind i sit barndomshjem for, at tage sig af sin demente far. 
På papiret burde det være en enkel sag at lede en lokalstation men da der sker et drab i byen starter der en dramatisk tid for Junker og hans ansatte. 

Signe, er Junkers tidligere makker, der stadig er i sine vante omgivelser og job i København. Signe glæder sig til, at holde en rolig jul sammen med mand og børn, men da der springer en bombe i København, må hun vinke farvel til sine fridage.
Signe, som skal lede efterforskningen får sin sag for da alle spor ender blindt lige indtil den dag hun får et tip, som drager sagen længere ud end hendes fantasi kan række til.  

                                                        (Copyright Sascha Jensen/livet i dukkehuset) 


Hold nu op for en debut - det er da klart den vildeste debutkrimi jeg længe har læst, om end nogen siden. Det er klart (indtil videre) ÅRETS KRIMI. 

Faber og Pedersen har begået en krimi der er så vild, at siderne forsvinder mellem hænderne på dig for de vender simpelthen sig selv. Parret får kædet alle sider af historien sammen og den ender med et brag af et plot. 

"Vinterland" er fremragende, velskrevet, gennemarbejdet og det er spænding på højt niveau. Den er nervepirrende og selv om der skal meget til før denne blogger bliver bange, så skete det altså flere gange under læsningen. 

"Vinterland" er krimi i verdensklasse og den ligger i toppen af superligaen inden for genren. 

Jeg anbefaler "Vinterland" så hele landets krimifan, skynd dig, at få den læst for det er en krimi du ikke burde synde dig selv for.  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar