tirsdag den 29. januar 2019

Lad os håbe på det bedste af Carolina Setterwall

                                                                        *Reklame*
          Eksemplar fra Hr. Ferdinand (Politikens Forlag) - Udgivet 2019 - Autofiktion - ★★★★★★/6

Hvordan kommer man videre efter at have mistet den man elsker? - det har Carolina Setterwall skrevet om, hun har nemlig prøvet det på egen krop i en al for ung alder. En morgen finder hun sin mand død i deres seng, selv har hun sovet inde hos deres otte måneder gamle søn. 

Carolina er 30 år da hun møder Aksel og bliver stormende forelsket i ham. Carolina har fart på og vil gerne en masse ret hurtigt for i mod Aksel har brug for tid og ikke har så travlt. De to er meget forskellige og de har tit sammenstød når deres forskelligheder bliver for tydelige. 

Efter nogen år som kærester presser Carolina på for, at få et barn men Aksel føler sig ikke klar og heller ikke sikker på han nogen siden bliver det. Men Carolina bliver gravid og de bestemmer sig for, at beholde barnet og få det bedste ud af det. Aksel har meget at til på sit arbejde, så det er Carolina, der tager det største læs derhjemme. 

Endelig ser det ud til, at alt kommer til, at gå godt men sådan blev det ikke. 

Midt i sorgen har Carolina brug for svar. Brug for at forstå Aksel og huske ham. Og ikke mindst prøve at forstå hvad der skete mellem dem i de år de nåede at være sammen. 


Åhh for den, sikker en historie. Jeg tudende mig gennem den, den er så rørende og hudløs ærlig. Carolina fortæller lige fra hjertet af og ligger ikke fingere imellem med hvordan hendes forhold har været og hvordan hun kom videre efter Aksel's død. 

Bogen fortæller os om tiden op til Aksel's død og tiden efter. Vi starter med hvordan de to møder hinanden, deres op og nedture og hvordan Carolina pludselig står alene som ung enke med et lille barn. 

Carolina Setterwall har skrevet en af de bedste bøger jeg nogen siden har læst om sorg. Den er smukt, den er rå og frem for alt er den ægte. 

"Lad os håbe på det bedste" er en af de bedste autofiktion-bøger jeg længe har læst og er en af dem, der kommer til, at sidde dybt i mig fremover. 

Jeg anbefaler bogen til jer, der vil læse en ægte og rørende beretning om at miste. 

2 kommentarer:

  1. Den lyder rigtig god, men tror ikke, at jeg kan tåle at læse den :-/

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er virkelig god! Men ja, det er hård læsning men også en smuk læseoplevelse.

      Slet