torsdag den 22. november 2018

I hans øjne så jeg døden af Conrad Fields

                                                        (Copyright Sascha Jensen/livet i dukkehuset)                  

                                                                   *Reklame*
                           Eksemplar fra Politikens Forlag - Udgivet 2018 - Roman - ★★★/6 


Daniel er krigsveteran og er hjemvendt fra Afghanistan. Alt han ønsker sig er et normal liv, men er det lige til når man har oplevet de rædsler som Daniel har?  

Daniel er familiefar, gift med Monica og far til Maria, og han prøver, at få en hverdag til, at kører ligesom alle andre familiefædre. Men for Daniel er det svært, for bare den mindste lyd kan sætte gang i minderne fra fjendelandet og trigge noget i Daniel så han ikke kan være i sig selv. Daniel og hans kompagni måtte tage nogen beslutninger i Afghanistan som ikke var helt rene i kanten og konsekvenserne af de beslutninger haler ind på ham.  

Han bliver fyret fra sit arbejde, men i stedet for, at fortælle sin kone det, står han op hver morgen, tager sin uniform på og "tager på arbejde". Men i virkelighed går dagene med, at drive rundt i København.

Vi har med en historie af gøre som skifter meget mellem fortid og nutid, og det er som sådan fint nok, for det passer godt til tempoet i fortællingen. Dog kører romanen lidt i samme lidt træge tempo til tider og det virker som om, at forfatteren gerne vil en masse med den, men ikke rigtig kan komme derhen. Fortællingen går lidt i stå og det gjorde denne læser desværre også. 

Jeg mangler noget mere go i fortællingen og noget mere dybde, nogen gange undervejs sad jeg og digtende lidt videre på historie. Forfatteren skriver meget godt og levende med alligevel manglede der noget mere flere steder i bogen. 

Jeg vil anbefale bogen til jer mænd, for et eller andet siger mig, at det er en rigtig "mandebog". 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar