tirsdag den 30. oktober 2018

3 i 1: Bånd af Domenico Starnone/Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe af Agnés Martin-Lugand/Hvis ikke nu af Alberta Lilja


*Reklame*

Til efterårets Read-A-Thon for nogen weekender siden læste jeg blandt andet disse tre bøger og jeg har valgt, at lave anmeldelse af dem i et indlæg i stedet for tre! 


Eksemplar fra C&K (Politikens Forlag) - Udgivet 2018 - Roman - ★★★★/6

Aldo beslutter sig for, at klippe de bånd, som binder ham i hans ægteskab. Han har mødt en anden og forlader sin kone og børn til fordel for hende. Og i flere år ser han ikke sine børn ret meget. 

Hans kone skriver sig ud af sorgen over, at hun er blevet forladt. Hun skriver en god stak breve til Aldo som aldrig bliver sendt. 

Mange år senere hvor alt tilsyneladende er blevet godt igen dukker brevene op til overfladen og lander i skødet på Aldo. 

"Bånd" er en roman om de bånd, som binder os sammen med de mennesker vi omgiver os med, her i forbindelse med et ægteskab og de børn, som er kommet ud af det. "Bånd" er til dels en rigtig god fortælling, men desværre sad jeg lidt tilbage med en følelse af den gerne ville fortælle mig meget mere end det som den endte med at gøre. Når det er sagt, så er den velskrevet og fin. Den fortæller os om kærlighed, begær, familie og ægteskab på en raffineret og troværdig måde. 

Eksemplar fra Politikens Forlag - Udgivet 2018 - Roman - ★★★★/6

Diane mister sin mand og barn og hele hendes verden falder sammen. Hun trækker sig fra omverden og kun hendes ven Felix bliver lukket ind i lejligheden. En dag tager hun en beslutning om, at forlade Paris og rejse til Irland alene. Hun lejer et hus og får den mest irriterende nabo Edward. Men det kan jo ændre sig når de lærer hinanden at kende. 

"Lykkelige mennesker læser og drikke kaffe" er en rigtig feel-good chick-lit bog, som er hurtigt læst og den har rigtige mange fine og gode elementer. Men desværre kom jeg til, at sidde tilbage med en fornemmelse af at denne historie har jeg læst før. Historien om en kvinde, der ikke kan leve med mindre hun har en mand ved sin side. En total håbløs og uselvstændig kvinde. Og det var lidt øv for hele læseoplevelse men ellers var den virkelig god og havde en masse i sig, som den også formåede at komme ud med. "Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe" handler om, at komme gennem en sorg og lige så langsomt vende tilbage til livet. Og netop dette virkede rigtig godt i fortællingen. 

Eksemplar fra SAGA (Lindhardt & Ringhof) - Udgivet 2018 - Erotisk roman - ★★★/6

Vi møder Karoline, der før hen arbejde i forlagsbranchen men nu arbejder som oversætter og i hemmelighed skriver på en erotisk roman. Også overvejer hun, at starte sit eget forlag, der kun skal udgive netop erotisk litteratur. 

"Hvis ikke nu" har grundlæggende en god historie i sig og tager læseren med ind i bogbranchen og fortællingen om Karolines kamp for sit forlag og hendes indre kamp for, at sige hørt hvad det er hun skriver på og gerne vil i femtiden, er spændende at følge. Bogen er blevet beskrevet, som en saftig roman om længsler og passion, og det er den til dels også men jeg synes nu ikke det er særlig erotisk i for hold til andre i samme kategori og den kommer kun op på tre stjerner fordi historien i sig selv har fortjent dem. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar