tirsdag den 29. maj 2018

Løgnens hus af Elly Griffiths

                                                               (Copyright Sascha Jensen/livet i dukkehuset) 

Eksemplar fra Gads Forlag - Udkommet 2018 - Krimi - Serie: Ruth og Nelson #2 - ★★★★★★/6


"Ruth Galloway bliver tilkaldt, da en gruppe bygningsarbejdere under nedrivningen af et forfaldent hus i Norwich finder barneknogler under et dørtrin. Kraniet mangler. Er der tale om en rituel ofring eller et overlagt mord? Sammen med vicekriminalkommissær Harry Nelson indleder Ruth en efterforskning af sagen, og det viser sig, at huset er et tidligere børnehjem ledet af en katolsk præst. Og at to børn forsvandt for 40 år siden og aldrig blev fundet igen.

Men mørke kræfter forsøger at forpurre efterforskningen, og snart står det klart, at Ruth og Nelson har pustet liv i en tilsyneladende glemt forbrydelse, som nu kan få dødbringende konsekvenser…"
I "Løgnens hus" har vi gensyn med vores hovedpersoner Ruth og Nelson. Ruth, som er arkæolog, bor alene med sin kat i sit lille hus ude midt i marsken, Ruth, som er gravid og faren, der intet ved. Nelson, som er vicekriminalkommissær, bor sammen med sin kone og deres piger.  
En dag bliver Ruth ringet op om, at der er blevet fundet et barnelig under en udgravning, og der er brug for hendes hjælp. Nelson kommer også hurtigt på sagen, da det viser sig, at det er et nyere barnelig, og det evt. kan have noget, at gøre med to børn, der forsvandt på et tidspunkt fra stedet. Det hus hvor liget er fundet er et tidligere børnehjem, der blev drevet af en præst og en god flok nonner, så Ruth og Nelson går i gang med, at undersøge sagen og afhører både præsten og nogen af nonnerne. Da Ruth begynder, at modtage dødstrusler og der helt sikker er nogen efter hende, går det op for dem, at de har fået pustet til ilden i en gammel forbrydelse og det har åbne nogen ikke helt glemte sår hos nogen mennesker i lokalområdet. 
Jeg indledte min anmeldelse af første bog i serien med, at skrive "Skal du kun læse en krimi i år så gør dig selv den tjeneste af læse "Pigen under jorden" - den retter vi lige til, at skal du KUN læse to krimier i år, så tag og læs Elly Griffiths' to bøger om Ruth og Nelson.  
Jeg havde meget store forventninger til denne, for jeg er stadig vild med første bind i serien, og jeg kan garantere af min forventninger er blevet indfriet og mere til.  Elly skriver helt vildt spændende, levende og på en gennemsyret fantastisk måde, så du som læser bliver revet med fra første færd. Der er knald på spændingen, og selv om det ikke er mord, som er beskrevet ned til mindste detalje, vil jeg love, at det blive en nervepirrende rejse, du tager ud på i selskab med vores hovedpersoner. 
Elly Griffiths har skrevet en page-tuner, som er lige så vanvittig som første bind og jeg vil anbefale bogen til alle krimielsker, som vil læse anderledes krimi end det de er vant til. 

2 kommentarer:

  1. Jeg har ikke læst hverken etteren eller denne, men de er begge skrevet på min alt for lange ønskeseddel :-)
    Du ønskes en god weekend <3
    Kram <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Uhh ja den seddel bliver da længere og længere :)

      Du må også have en god weekend

      Slet