Gæsteblogger 4#: Karina Petersen- Hvad er din yndlingsbog?

Gæsteblogger - hvad er din yndlingsbog? er et helt nyt tiltag her på bloggen. Tit bliver vi bogelskere spurgt om vi har en yndlingsbog - come on det er da ikke lige til, at svare på - men det har da ikke forhindret mig i at stille det til 12 blogger, og de 12 blogger kommer I til, at møde gennem 2018. 

Tiden er nu inde til, at I skal møde Karina fra Crossingjourneys - Karina læser til dagligt Litteraturvidenskab, er 35 år og elsker at fordybe sig i sin læsning. Hun bor sammen med sin datter og deres to katte. Ud over at du kan finde Karina via hendes blog så er hun også på Instagram og Goodreads. 

                                                             (copyright Karina Petersen)

I spent my life folded between the pages of books. In the absence of human relationships I formed bonds with paper characters. I lived love and loss through stories threaded in history; I experienced adolescence by association. My world is one interwoven web of words, stringing limb to limb, bone to sinew, thoughts and images all together. I am a being comprised of letters, a character created by sentences, a figment of imagination formed through fiction.

By Tahereh Mafia

Spørgsmålet om, hvad ens yndlingsbog er – kan være et rigtigt svært spørgsmål at svare på, da der findes så mange spændende, mystiske og fantastiske bøger på bogmarkedet, men jeg er nu ikke i tvivl. Efter læsningen af en bog for et par år tilbage gik det nemlig op for mig, en af de vigtigste grunde til, at jeg egentlig er så bit af at læse. Litteraturen har altid spillet en rolle i mit liv. Det er der, at jeg slapper af, men det er samtidig også min eskapisme fra verden, når hverdagens mange gøremål og forventninger overstiger det, som jeg kan præstere. Derfor nyder jeg det rum, som litteraturen har været og stadig giver mig. Som det, så fint er beskrevet i ovenstående citat fra romanen Shatter Me,

nyder jeg selskabet med papirkaraktererne, hvor jeg lever og føler med dem på alle mulige måde, og det er der, hvor jeg føler mig allermest hjemme og fri, når verdens larm bliver for meget. Det er dog også så vigtigt, at huske på, at hverdagen ikke blot bør gå op i arbejde, pligter og at sørge for andre. Indimellem er det vigtigt også, at huske på sig selv og ikke mindst huske på det legebarn, som gemmer sig i os alle. Som drengen Peter Pan, der aldrig ville være voksen, så har jeg det lidt på samme måde. Det er vigtigt, at mærke sig selv i vores fortravlede og evigt forandrende verden, og netop derfor har jeg en masse gymnastikhold, hvor jeg får lov til at lege, tumle, springe og lave de fedeste rytmiske sekvenser med børn, unge og voksne. Det er så befriende at springe flik flak på banen og saltoer i trampolinen - dog selv om, at min krop ikke altid er helt enig, da jeg jo ikke ligefrem er tyve mere, men pyt livet skal leves.

Det, at huske på barnet inde i os selv og den frihed, som fører med, når vi husker det er noget, som gik op for mig, da jeg for et par år siden læste Peter Pan for første gang. Jeg havde da set Disney filmen et utal af gange, men eventyret i bogform af J.M. Barrie var dog alligevel så meget anderledes, spændende og mere dybdegående end tegnefilmen, så det klassiske eventyr er i dag blevet mit absolutte yndlingseventyr, og jeg vil bærer det med mig i mit hjerte, og hverdag huske på vigtigheden af at være en lille smule fri, og det at være lidt skør ikke skader. Det kan allerhøjest give et par smil og grin med på vejen. I Barries eventyr drager Wendy og drengene med Peter Pan til Ønskeøen, og jeg bliver under læsningen næsten altid opslugt af stjernevrimlen og et brændende ønske om, at jeg kunne flyve med til Ønskeøen. Jeg kunne dog godt undvære den onde og skrækkelige Kaptajn Klo, som hele tiden truer med og er lige ved, at ødelægge eventyret før det endnu rigtig er begyndt. Jeg elsker de steder i eventyret, hvor Peter Pan tager Wendy og drengene med hen til eksempelvis Havfruernes del og Indianerbyen. Jeg har lyst til at lege med havfruerne under vandet, til at lege med sammen med indianerne, og være med på skattejagten efter Kaptajn Klos skat.

When the first baby laughed for the first time, its laugh broke into a thousand pieces, and they all went skipping about, and that was the beginning of fairies. By J.M. Barrie 

Eventyret om Peter Pan er for mig fantastisk, men det er særligt Barries forhistorie og bevæggrunde til at skrive eventyret, som har ramt mig i hjertet. Barrie skrev nemlig først historien The Little White Bird i 1902, der handler om en lille spæd dreng, der blot syv dage gammel bliver efterladt i Kingston Garden. Hver aften, når portene til haven lukkes kommer feer, alfer og andre magiske væsner frem og nyder parkens ro, hvor de kan boltre sig i fred og lege. Da de opdager den lille efterladte dreng, tager ham til sig og opfostre ham. Her lever han uden mor og anden familie, men lider ingen nød i

det magiske rige. Man kan måske lidt nøgternt sige, at dette er forhistorien til Peter Pan, men den egentlige grund til, at Barrier skrev The Little White Bird var et forsøg på, at komme af med sorgen over den storebror, som han mistede, endnu mens han selv var barn. Broren, David, fik et katastrofalt slag i hovedet i en skøjteulykke på søen og døde kort efter i en alder af kun tretten år. Familien kom sig aldrig, og eventyret var Barries forsøg på, at sætte David fri og få løst op for hans årelange sorg over tabet af sin bror. David døde i barndommen, og det er derfor at Peter Pan aldrig heller aldrig bliver voksen i eventyret. Til trods for den sørgelige baggrundshistorie, så rummer Peter Pan, så meget mere, og eventyrets tematikker kan vendes og drejes på mange måder. Jeg har planer om, at genlæse eventyret til det forestående Dewey´s 24 Hour Read-a-thon her i slutningen af april, og det glæder jeg mig meget til. Hvis du endnu ikke har læst Peter Pan, så kan jeg varmt anbefale eventyret, som måske eller måske ikke gør en indvirkning på lige netop dig.

                                                      (copyright Karina Petersen)

Tusind tak til Karina for, at ville lege med og svare på dette til tider svære spørgsmål.