(Copyright Sascha Jensen/livet i dukkehuset)
Eksemplar fra Politikens Forlag - Udgivet 2018 - Roman - ★ ★★★★★/6
"Hun er tusind år gammel. Hun er nordisk kannibal. Hun er umættelig.
Lucie kan ikke dø. Om sig selv ved hun kun, at hun for tusind år siden steg fuldvoksen op af Trondhjemsfjorden, at der i hendes årer flyder vand i stedet for blod, og at hun med jævne mellemrum overmandes af en hunger efter levende menneskekød."
Lucie kan ikke dø. Om sig selv ved hun kun, at hun for tusind år siden steg fuldvoksen op af Trondhjemsfjorden, at der i hendes årer flyder vand i stedet for blod, og at hun med jævne mellemrum overmandes af en hunger efter levende menneskekød."
Vi møder Lucie, Casper og Martin i denne fortælling. Lucie er et vandvæsen, som ikke kan dø, et vandvæsen , som ikke ved meget om sig selv og hendes fortid, det eneste hun ved er, at hun steg op fra en fjord i Norge for tusind år siden. Casper, er fraskilt og vil gerne prøve noget nyt og prøve at overskride sine grænser. Martin er nørden, som ikke har meget andet i sit liv end Casper og sit arbejde, nåh ja også lige den detalje at han kan snakke med fugle.
Lucie og Casper møder hinanden til Copenhell efter, at Lucie har fortæret sit første offer i fortællingen. Der er et eller andet som drager hende mod ham, og hun tager ham med til en opiumklub i det indre København. Her oplever Casper for første gang, at han mulighed har nogen evner som han ikke var klar over. Casper bliver meget glad for Lucie og vil vildt gerne møde hende igen.
Martin står over for at skal en tur til Norge op til Trondhjem, der hvor Lucie er fra. Han spørger om Casper ikke vil med, Casper invitere Lucie med og deres pilgrimstur sammen begynder nu for alvor. Men hvad der sker undervejs vil jeg ikke afslører her, men jeg kan love jer, at der kommer til, at være knald på og det er en vild rejse I kommer på.
"Lucie er en spændingsfyldt roman om nordiske myter og kristendom, om identitet, tro og rationalitet fra en forfatter, der er blevet sammenlignet med både Stephen King, Anne Rice og Umberto Eco."
Det passer så godt til romanen hvad der står i overstående citat - "Lucie" er en vanvittig, skindsyg og overdrevet vild fantastisk roman. En roman med gang i den, en roman hvor der er totalt mange elementer, men ikke flere end, at det hele bare passer som fod i hose. Det er en fortælling om kannibalisme møder nordisk mytologi i en god blanding af realisme og svampetrip. Det er en historie om, at finde sig selv, troen på sig selv og om, at turde gå langt ud over sine egne grænser.
Med "Lucie" har jeg for første gang fået bekendtskab med Anne-Marie V. Olesen, men bliver hun ved med, at skrive bøger i stil med denne, så vender denne læser helt klart tilbage igen. Anne-Marie skriver i et letflydende sprog og et billedligt (nogen gange lidt for billedligt) sprog.
"Lucie" er en velskrevet fortælling og jeg vil anbefale den til alle, der bliver draget af at læse noget de højst sandsynligt aldrig har læst før. Jeg har i hvert aldrig læst noget så rablende finurligt og skønherligt som denne roman, og jeg følte altså flere gange at jeg var med på Lucie, Casper og Martins svampetrip og pilgrimstur.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar