At sørge for sine af Kristina Sandberg

                                                           (Copyright Sascha Jensen/livet i dukkehuset) 

Eksemplar fra Modtryk - Udgivet 2017 - Serie: Maj-trilogien - Roman - ★★★★/6 

"Hun spejder ud over fjordens urolige vandflade fra sommerhusets køkkenvindue. Hvorfor kommer de ikke? Det er flere timer siden Tomas tog Anita og Lasse med i motorbåden ud til øen, og Maj gav dem en velfyldt madkurv med. Men endnu er der ingen båd at se på vej ind mod bådebroen i vigen.
 Alting burde jo være godt. Freden er kommet, og det er lykkedes ægtemanden Tomas at holde sig ædru siden hypnosebehandlingen hos doktor Bjerre. Men når Maj bliver overmandet af trætheden og ængstelsen, er det ikke let at holde hjemmet harmonisk og kærligt. Hvor meget hun end prøver. "

I andet bind af Maj-trilogien har Maj og Tomas nu været gift i et års tid og Anita er blevet et år. Tomas er i behandling for sit alkoholmisbrug og Maj mister sin mor og senere i fortællingen også sin far. Maj og Tomas bliver gravide igen og sønnen Lasse bliver født. Vi følger familien i nogen turbulense år før, under og efter 2. verdenskrig, hvor Tomas bliver indkaldt. Familien flytter fra deres lille lejlighed i Tomas' barndomshjem og nyder godt af det. Tomas' mor bliver mere og mere forvirret og dør til sidst af sygdom.  

Maj er på papiret den perfekte husmoder, alt skinner, der er altid fint og rart at være hjemme hos familien. Men for Tomas kunne det være rart hvis Maj nogen gange lod stå til og slog sig løs, men det ligger ikke til hende. Dog sker der en udvikling med hende her i bind to hvor der også dukker nye og interessante mennesker op i hendes liv.

Også "At sørge for sine" er skrevet på en poetisk, velskrevet og fin måde, hvor der bliver leget med sproget, helt som det er forventet af forfatteren ville, andet ville være underligt og ville ikke passe til fortællingen. Dog synes jeg ikke at jeg blev helt så fanget af historien, som det var tilfældet med Et barn at føde, men jeg er stadig glad for bind to og glæder mig til tredje og sidste bind. 

Jeg vil anbefale bogen til jer, som har læst bind et og til alle, der kan lide, at læse romaner, som foregår i fortiden - det er nemlig en skøn tid, at bevæge sig ind i.