Den, der lever stille af Leonora Christina Skov

                                                  (Copyright Sascha Jensen/livet i dukkehuset) 

Eksemplar fra Politikens Forlag - Udgivet 2018 - Roman - ★★★★★★/6 

"Da Leonoras mor dør, beslutter hun at skrive den faktiske historie om sig selv og sit liv. Om den ensomme Christina, der vokser op i et rødt parcelhus i Helsinge med en plan: Hvis bare hun opfører sig almindeligt, får topkarakterer og ikke gør sin mor ked af det eller sin far vred, kan det være, at de kan elske hende. Og om den unge litteraturstuderende, der på trods flytter til København for at genskabe sig selv som forfatteren Leonora og til sine forældres rædsel forelsker sig i en kvindelig præst. ”Når du ligger i rendestenen, skal du nok komme hjem”, siger hendes far, men så tager Leonoras raseri og livslyst endelig over."

Så er den gal igen, jeg har læst en roman, som jeg allerhelst ville holde for mig selv, for hold nu op, den har vækket hele mit følelsesregister og jeg er intet mindre end blevet blæst omkuld, TAK til forfatteren for, at skrive "Den, der lever stille". Men på den anden side synes jeg jo også at HELE VERDEN burde kende til denne autobiografiske roman! - Så derfor sidder du nu og læser med.......

Leonora Christina Skov har skrevet hendes historie om, at vokse op med forældre, der ikke elskede hende, ikke så hende for den hun var, ikke ville anderkende hende og blev vred over det mindste. Indtil forfatteren er 19 år bor hun hjemme og gør alt hvad hun kan for, at tilfredsstille sine forældre, hun får topkarakterer i skolen, opfører sig som de gerne vil have det og gør hvad hun kan for ikke, at træde ved siden af. Da hun flytter hjemmefra og ind til København for, at studerer et fag hun egentlig ikke have lyst til, men igen gjorde for, at gøre forældrene glade, begynder hun så småt at leve livet, men forældrene er hele tiden i baghovedet. Hun valgte dog senere, at skifte retning og begynde at læse litteraturvidenskab og det er også her hun for alvor tager sagen og sit liv i egen hånd og genskaber sig selv - den hun altid har været inderste inde - og bliver til Leonora Christina Skov.

Op til hendes mor dør, har hun et meget anstrengt forhold til sine forældre, og da de beder hende om, at spille skuespil når hun besøger dem, vælger hun i mange år ikke at se dem. Leonora er lesbisk, forelsker sig i en præst men hendes kæreste er ikke velkommen i barndomshjemmet og hendes forældre vil at hun skal spille heteroseksuel når hun kommer hjem på besøg. Det er Leonora ikke interesseret i og søger "hjælp" ved sin mormor, der bakker hende op i hendes valg i det omfang hun kan, for mormoderen er heller ikke interesseret i at være uvenner med sin egen datter. 

" Den, der lever stille er en stærk fortælling om at miste det hele og finde sig selv, om at håbe på en forklaring og hige efter sin mors kærlighed langt ind i døden"

Romanen er barsk, virkelig, fantastisk, skønherlig og så vanvittig godt skrevet, at du som læser ikke har lyst til, at den skal slutte, du har lyst til, at høre mere jo længere du kommer mod slutningen. 

Nu startende jeg med, at skrive, at jeg helst ville have denne for mig selv, men at alle burde kende til den. For ja, det burde alle, det er en bog, der fortjener al det larm og opmærksomhed den kan få og jeg vil anbefale den til jer, som vil læse en roman, der med garanti vil blæse dig omkuld.