søndag den 28. januar 2018

Fars dreng af Emelie Schepp

                                                    (Copyright Sascha Jensen/livet i dukkehuset) 

Eksemplar fra Politikens Forlag - Udgivet 2017 - Krimi - Serie: Jana Berzelius #4 - ★★★★★/6 


"En varm sommeraften ringer den seksårige Jonathan til sin far Sam, der er på vej hjem. Skrækslagen hvisker drengen, at nogen er brudt ind i deres hus. Det er det sidste, Sam hører fra sin søn, inden han forsvinder sporløst. Anklageren Jana Berzelius kobles på den tragiske sag, og sammen med efterforskerne Henrik Levin og Mia Bolander forsøger hun at finde ud af, hvad der er sket med drengen. Sporene går tilbage i familiens fortid, og jo længere tid Jonathan er forsvundet, jo mere involveres Jana personligt. Det går op for hende, at hun skal finde den dreng, og at det haster voldsomt."


Efterforskningen af den forsvunden dreng går virkelig langsomt og Jana og teamet er på bar bund. De leder og leder, men kommer ingen steder da de ikke har nogen årsag eller motiv til bortførelsen af Jonathan. De leder i alle miljøer, de leder i drengens nærmeste familie, venner, ansatte i skolen, på Sams arbejde men det fører ikke til noget. Det er helt tilfældigt, at teamet opdager den rette sammenhæng men når de, at finde drengen i live og har Sam en rolle i at hans dreng er væk?

Ved siden af eftersøgningen af Jonathan har Jana sit eget at kæmpe med. Danilo er fængslet men ønsker kun at tale med Jana. Per, som ellers er hans forsvarer vil han ikke tale med, eller jo når han truer ham vil han gerne. Jana må nu finde en udvej til, at redde Per og overtage sagen fra ham inden det ender galt. 

I dette fjerde bind af serien om Jana Berzelius kommer flere af bogens karaktere i fokus og træder frem og vi får en masse mere af dem, hvilket er rart og det klæder fortællingen. Især kan jeg godt lide, at Jana gør op med sig selv at hendes fortid skal begraves så den ikke flyder så meget i hendes nutid. Det gør at spændingen og plottet virkelig hænger sammen. 

Emelie Schepp har skrevet en rigtig god krimi og en virkelig god forsættelsen på historien om Jana. Hun skriver i et sprog, der gør det nemt og hurtigt at fange hendes point, men dermed ikke sagt, at du let regner plottet ud, for det gør du bestemt ikke. Men Emelies måde, at skrive på holder dig fanget hele vejen igennem. 

Jeg vil gerne anbefale bogen og serien for den sags skyld til alle krimielskere. Især dem, som godt kan lide, at gætte med på hvordan hele plottet hænger sammen. 







3 kommentarer:

  1. Den serie er skrevet på min ønskeseddel, for den lyder rigtig god - hjertelig tak for at dele din anmeldelse af den <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er også rigtigt god :)

      Jeg er lige ved at tro af de første bøger kan fås for ingen penge.

      Slet
  2. Ja, jeg har set dem til 2 for 100 kr, og det er jo vildt billigt :-)

    SvarSlet