mandag den 8. januar 2018

En særlig form for ondskab af James Lilliefors

                                                      (Copyright Sascha Jensen/livet i dukkehuset) 

Eksemplar fra HarperCollinsNordic - Udgivet 2017 - ★★★★  - Krimi - første bog i serien om Bowers og Hunter. 

"En kold vintermorgen finder præsten Luke Bowers en fremmed kvinde i sin kirke. Hendes øjne er åbne, hendes hænder er foldede, som om hun bad. Men hun trækker ikke vejret."

Hovedpersonen i vores fortælling er Luke, den lokale præst i et lille samfund i USA, som er gift med Charlotte. Luke er den som byens beboere betror sig til og han er kendt af alle. En dag finder han en død kvinde i sin kirke og han må tilkalde politiet, og politikommissær Amy kommer til byen. Luke har opdaget, at den døde kvinde har fået skåret fire tal ind i hånden. Hvad betyder de? Og hvor skal Amy lede henne efter sin morder? Luke finder sig selv godt i gang med, at hjælpe Amy med hendes efterforskning og inden længe er de måske på jagt efter en seriemorder. 

James Lilliefors skriver krimi og denne er en krimi med knald på, på sin vis, men der manglede lidt mere action i starten af bogen, og jeg var længe om, at blive fanget et hundrede procent af den. Men da den først rigtigt kom i gang gik det hurtigt og spændingen steg. Det var også her den blev nervepirrende, interessant og siderne vendte sig selv. Forfatteren skriver i et meget billedeligt sprog og det føles til tider som om man selv er tilstede. Du kan som læser hurtigt danne dig et indtryk af personerne og deres omgivelser.

I "En særlig form for ondskab" møder vi både korruption, det gode og det onde, kærlighed, magt og spænding. Historien er godt fortalt, dog sad jeg lidt tilbage med fornemmelse af at jeg manglede noget, hvad ved jeg ikke, men jeg håber at finde svarene i anden del i serien. 

Jeg vil anbefale bogen til jer, der elsker krimi hvor fokus ligger på efterforskningen og ikke så meget på privatlivet hos hovedpersonerne. 


2 kommentarer:

  1. Din blog er altså dyr at læse, for nu ønsker jeg mig jo også denne krimi :-D Hjertelig tak for masser af god inspiration <3

    SvarSlet