fredag den 7. juli 2017

Den forkerte vej af Michael Dyst

                                                            (Copyright Sascha Jensen/livet i dukkehuset) 

Reklame
Titel: Den forkerte vej
Forfatter: Michael Dyst
Forlag: Copenhagen Storytellers
Udgivet: 2017
Eksemplar fra: Forlaget
Genre: Digte
Bedømmelse: ★★★★ 

"Bogen tager et filosofisk udgangspunkt og er en fortælling om det at tage en anden vej end normen. En vej hvor lykken ikke er et ideal i sig selv. En vej som dyrker sindets mørke sider med selvpineri, egoisme, ulykkelig kærlighed, nederlag, jalousi og had. En vej, som de fleste mennesker vender ryggen til og ignorerer, men som altid ligger latent i vores indre afgrund." 

Digtsamlingen er dyster, virkelig dyster, men dyster på den gode måde. Digtsamlingen handler om, at gå en anden vej, om vrede, og om alt det som ikke lige spiller for dig i hverdagen men bestemt også i livet. 

"her er alting gråt
her husker jeg alt for godt
men jeg dulmer den ulmende undergang 
med 37,7 % sjælesorg, og samlesang" 

Michael Dyst er udover, at være digter, også musiker, spoken word performer og klovn. Jeg havde lidt svært ved i begyndelsen, at finde ud af hvor Michael ville hen med sine digte og jeg må indrømme, at jeg ikke rigtig kunne finde flowet i min læsning. Men da jeg fik læst om hvem forfatteren bag egentlig er, så gik alt op i en højre enhed og jeg blev ret vild med flere af hans synspunkter. 

Det fedeste ved disse digte er, at du som læser bliver udfordret på dig selv, på dit liv og på dine synspunkter. Det er digte som sætter et efterspor dig, du kan ikke bare læse dem og så ligge dem væk igen og tænke, "Det var det". Det er et stykke tid siden jeg blev færdig med bogen, men det er først nu jeg føler mig parat til, at dele mine tanke med jer andre. Jeg har flere gange haft fat i bogen og har kigget, læst og mærket efter igen og igen. Helt klart fordi, det har sæt en masse spor i mig.

"absurde tramp
kalder til kamp
mod håbet om 
nogensinde at blive lykkelig"

Michaels digte er barske og det, som kom mest bag på mig, er, at jeg nu kan forholde mig så meget til dem, at jeg kan finde mig selv i flere af dem. Det er ret skræmmende men sammentidligt ret så godt skrevet af forfatteren. 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar