lørdag den 4. marts 2017

Belgravia af Julian Fellowes

Belgravia - Julian Fellowes - Politikens Forlag - 4/5 stjerner - Udgivet i 2016

Er du vild med Downton Abbey vil du elske Belgravia!

Familien Trenchard bærer på en hemmelighed, en stor en af slagsen endda. Især med tanke på at vi i fortællingen befinder os i 1800 tallet, så er det en hemmelighed, som helst ikke må se dagens lys. Men kan det lykkedes for familien, at holde på den eller bliver de nødsaget til at afslører den?

I Bruxelles i 1815 dagen før slaget ved Waterloo samles Englands overklasse til bal. Værtinden er hertuginden af Richmond, der er i Bruxelles sammen med sin mand og søn. Sønnen Edmund narrer den smukke unge Sophia, datter af kødmand Trenchard, til at gifte sig med sig. Han får en soldaterkammerart til at "spille" præst. Til ballet finder Sophia ud af, at Edmund har løjet for hende, for, at få hende med i seng. Skæbne vil nu at Edmund dør under slaget ved Waterloo og Sophia finder ud af at hun venter barn.

Hendes mor Anne tager med til Nordengland, hvor Sophia føder en dreng, men desværre dør hun i barselssengen. Gode råd er nu dyre og sammen med sin mand giver de drengen væk til en præstefamilie i nærheden.

25 år senere dukker drengen, nu en ung mand op i London. Han har startet en virksomhed op og James Trenchard har hjulpet ham. For selv om Charles, som drengen kom til, at hedde ikke kender sin oprindelig baggrund, har familien Trenchard fulgt med på sidelinjen i alle de år.
Nu dukker der en masse spørgsmål op i forbindelse med hans ophold i London, og familien Trenchard må tage en masse beslutninger. Beslutninger som måske gør at deres hemmelighed kommer frem i lyset.

Jeg er vild med fortællinger fra 1800 tallet, alle deres hemmeligheder og den forsigtighed, der var omkring alting. Og fortællingen i "Belgravia" er lige præcis alt det, som 1800 tallet bød på.
Julian Fellowes roman er spændende, velskrevet og lige til, at holde af.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar