tirsdag den 6. december 2016

Huset Longbourn af Jo Baker

                                                                         (Copyright Sascha Jensen/Livet i dukkehuset)

Huset Longbourn - Jo Baker - Gyldendal - 4/5 stjerner - Udgivet 6. Juni 2014

Mød tjenestefolkene fra Jane Austens "Stolthed og fordom"!

"Med “Huset Longbourn” kaster engelske forfatter Jo Baker et nyt lys over Jane Austens roman. I “Huset Longbourn” får vi som læsere en hel ny vinkel på historien, idet vi følger tjenestefolkene i huset. Med den nye vinkel har Jo Baker skrevet en kærlighedsroman, som på sin helt egen måde beskriver det hårde arbejdsliv."

I bogen møder vi de tjenestefolk, som kun er nævnt med meget få ord i Jane Austens roman. Det vil sige, at alt er vendt på hovedet. Vi møder Sarah, en ung pige, der er på vej til, at blive voksen og måske møde kærligheden, som historien skrider frem. Vi møder James, som en dag dukker op i huset og får arbejde. Vi møder også Mrs. Hill, som styrer køkkenet og huset med hård hånd, men alligevel også med vis omsorg.

Personernes historie udfolder sig i takt med, at husets beboere lever deres liv, alt i mens de fem Bennet-søstre møder, Mr. Darcy og Wickham, lever Sarah og de andre tjenestefolk deres liv i husets kælder, loft og stalden. Vi hører om de problematikker, som tjenestefolkene kæmper med, så som forreven finger efter at have ordnet vasketøj, knæhøjt mudder efter at have ordnet i staldene, og om alt det hårde arbejde de gør for, at familien Bennet kan fungere så godt så muligt.

Jo Baker, har skrevet en roman, hvor hovedpersonernes historie meget vel kunne have forgået sideløbene med Jane Austens hovedpersoners.
Bogen, er godt skrevet, skrivestilen passer rigtig fint med den periode, som roman skal forestille, at forgå i. Den er hyggelig og fin, dog til tider lidt langtrukken, men ikke mere end, at du som læser sagtens kan leve med det.



4 kommentarer:

  1. Ej, den vil jeg rigtig gerne læse. Der findes også en af en anden forfatter, der har skrevet en om tjenestefolkene i Thornfield Hall i Jane Eyre, det kunne være sjovt at læse de to sammen :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hov, det vidste jeg ikke, at der var. Hvad hedder den?
      Jeg har dog stadig Jane Eyre til gode.

      Slet
    2. Den hedder vist bare Thornfield Hall og jeg tror forfatteren hedder Stubbs eller sådan noget, men er vist ikke oversat til dansk.

      Slet
    3. Tak for det,jeg må lige have det undersøgt :)

      Slet