onsdag den 5. oktober 2016

Syge sjæle af Kristina Ohlsson

                                                                           (Copyright Sascha Jensen/Livet i dukkehuset)

*Reklame*
Syge sjæle - Kristina Ohlsson - Forlaget Modtryk - 5/5 stjerner - Udgivet 5. Oktober 2016 - Eksemplar fra forlaget


Kristina har gjort det igen, skrevet en vanvittig historie, der tager røven på dig lige til sidste side! 

"Syge sjæle" er simpelthen så spooky men samtidig også lidt hyggeligt. Hyggeligt forstået på den måde, at du ikke har den fjerneste ide om hvad der sker næst i historien. Tro mig når jeg siger, at du gætter og gætter, for så at være helt sikker på, at nu har du regnet den ud. Men jeg vil gerne afsløre at jeg på ingen måde havde regnet noget som helst ud. Og lige præcis det er forfatteren god til, god til at skrive på en måde, som gør dig nysgerrig efter mere og nysgerrig for at se om du har fundet ud af plottet.

I "Syge sjæle" befinder vi os i Kristanstad i Sverige. For ti år siden forsvandt Lydia, Fanny og Lukas, men kun Lukas vendte tilbage. Lukas kan intet huske og det piner ham hver dag. Her ti år senere vender han hjem på besøg, samtidig med flytter hans barndomsven David, som Lukas ikke har set siden, tilbage til byen sammen med sin kæreste, og de flytter ind i den gamle præstegård. Fanny's forældre, der også er naboer til Lukas's har svært ved at se, at han er tilbage på besøg, for hvad skete der den gang og hvorfor vendte Fanny ikke tilbage sammen med Lukas. Den gang var forvarselet til, at der ville ske noget brændte træer og kors, som var tegnet i nærheden af husene. Nu her i forbindelse med Lukas's besøg og Davids hjemkomst, sker der igen mystisk ting, og Davids kæreste finder et kors banket ned i præstegårdens have.
Lukas beslutter sig for, at det er på tide en gang for alle, at finde ud af hvad der skete den gang, og finde en måde, at forlige sig på hvorfor de andre endnu ikke er fundet. Ham og Fannys far indgår "våbenhvile" og kæmper nu en kamp mod tiden for, at finde den skyldig. Om det lykkedes må I selv læse jer frem til.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar