søndag den 16. oktober 2016

Stoner af John Williams

Stoner - John Williams - Lindhardt og Ringhof - 5/5 stjerner - Udgivet den 28. April 2014

Stoner kommer til verden i slutningen af det nittende århundrede og fødes ind i en fattig bondefamilie, der bor i Missouri, USA. Hans forældre sender ham som ung på landbrugsskole, alt i mens han skal bo hos nogen venner af familien. På skolen får han øjnene op for litteraturen og ender med at skifte spor i livet. Han møder Edith, som han gifter sig og får barn med, dog føler han, at der mangler noget i hans liv, og af det ikke helt er som det skal være. Han møder en ung kvinde, som han indleder en affære med, en affære, som er lige ved, at ødelægge hans stilling som lærer på universitetet. Det løser sig dog i ro og mag, og Stoner foresætter med sit liv.

Forfatteren tager os med fra den spæde start af Stoners liv, til hans barndom på gården, til hans tid som studerende, ægtemand, far, litteraturelsker og universitetslærer, og frem til hans død.
På den allerførste side i romanen står der: ”William Stoner startede i året 1910, i en alder af nitten, som førsteårsstuderende på University of Missouri. Otte år senere, mens Første Verdenskrig rasede, tog han sin magisterkonferens og blev ansat som undervisningsassistent på samme universitet, hvor han underviste til sin død i 1956.” - Lige da jeg havde læst disse sætninger tænkte jeg, "nå, så behøver jeg jo ikke læse mere, for nu ved jeg jo at han dør til sidst" - men jeg læste videre, for var jo alligevel nysgerrig, og det interessante ved historien er ikke hans død, men alt det, der ligger mellem Stoners fødsel og død. 

Jeg havde ikke de store forventninger til bogen, det var mere en af dem, jeg mente, jeg burde læse. Og hvor er jeg dog glad for, at jeg gjorde det, for "Stoner" er en fantastisk fortælling om en ganske almindelig mand, som i virkeligheden lever et ret kedeligt liv. Men den er skrevet så smukt og beskrevet på en hel unik måde, så den på ingen måde er kedelig. "Stoner" er en af de bøger, som for evigt vil sidde i min hukommelse.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar