lørdag den 22. oktober 2016

Dewey's read-a-thon Oktober 2016: Mit læsedøgn #2

(Dette indlæg vil blive opdateret løbende)


Jeg er nu ved, at være klar til det næste døgnstid, der står i læsningens tegn. Jeg mangler lige, at få handlet det sidste og så må klokken gerne blive 14, så vi kan sætte i gang. :)

Kl. 13.58

Så lyder startskuddet lige om lidt, jeg har gjort alt klar og starter nu med Anne fra Grønnebakken.

Kl. 17.11

Første bog er læst færdig, den var simpelthen så hyggelig. Nu vil jeg lige tage en runde rundt på de sociale medier og tjekke alle de andre søde læser ud, inden det er tid til bog to.

Kl. 17.54 



Efter en tur rundt på de forskellige medier, vil jeg nu tage hul på bog to, om jeg læser den færdig inden jeg tager en spisepause vil tiden vise. Jeg har lavet lidt om i den oprindelige rækkefølge jeg havde planlagt, for fik vildt lyst til at læse mand og kat nu.

Kl. 20.57


Efter en pause hvor jeg fik noget aftensmad, læste jeg bog to færdig. Hold nu op den er god og som katteejer, synes jeg, at jeg kunne kende mig selv og min kat i flere af bogens situationer 😀 Sidstnævnte er for øvrigt vendt hjem fra dagens eventyr og holder mig nu med selskab.

Nu vil jeg tage en rundtur og se hvad der sker på de forskellige sociale medier og blogs. Derefter er det tid til bog tre, og planen er at læse et par timer og så få noget søvn. Jeg har ikke sovet ret meget i nat og jeg kan mærke at trætheden melder sig.

Kl. 2253

Jeg overgiver mig og ligger mig til at sove 😴 Jeg hepper på jer alle i mine drømme og så ses vi igen i morgen.

Kl. 8.13

Godmorgen derude, håber I har sovet godt til jer, der valgte det, og til jer der stadig er vågne sejt gået ☺

Min plan lige nu er at tjekke ud på de forskellige blogs og medier hvordan natten har været, og der efter læse videre i bog tre.


Kl. 10.44

Jeg er færdig med bog nummer tre, den var okay, men desværre ikke lige så gode som de foregående jeg har læst af samme forfatter, men sådan kan det jo godt være med litteraturen. Fordi man kan lide nogen af forfatterens værker er det ikke ensbetydende med at alle er lige gode. Har I andre det også sådan?

Jeg vil nu gå i krig med fjerde og sidste bog i denne omgang, tænker ikke at jeg får læst mere efter den.

Kl. 12.06

Jeg er netop blevet færdig med bog nummer fire, og egentlig er der stadig næsten to timer tilbage af dette read-a-thon, men jeg har valgt, at jeg ikke tager hul på endnu en bog og læser videre men stopper for denne gang. Det har som altid været hyggeligt og glæder mig allerede til April. :) Jeg vil bruge de sidste timer på at tjekke alle I andre ud.

Min status over denne gang er:

4 læste bøger
3 bøger får 4 stjerner og 1 bog får 3 stjerner - se hvilken, der fik hvad, når mit indlæg om bøgerne kommer senere på ugen.
Jeg har i alt læst 1023 sider.

Tak for denne gang og på gensyn til April.




18 kommentarer:

  1. God læselyst! Jeg glæder mig til at følge med hos dig og alle de andre :)

    SvarSlet
  2. Rigtig god læselyst. Og, åh! Anne på Grønnebakken. Den bog er fantastisk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Rikke og i lige måde😀

      Jeg er lige blevet færdig med Anne, og ja den er fantastisk lige som jeg husker den fra første gange jeg læste den.

      Slet
  3. Rigtig god fornøjelse med læsedøgnet - jeg glæder mig til at følge med. <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Det ser ud til at gå godt her ved dig! <3
      Jeg må simpelthen også få læst 'Anne på Grønnebakken' snart - tror virkelig jeg går glip af noget.

      Slet
    2. Det gør du 😀

      Jeg læste hele serien som ung og planen er at genlæse den igen, så det var oplagt at tage hul på den i dag.

      Slet
    3. Åh, det lyder altså hyggeligt og som en hammer god idé! :-)

      Slet
  4. Anne fra Grønnebakken er også en virkelig dejlig bog.

    SvarSlet
  5. Ser bare såå hyggeligt ud og du får da slugt nogle sider. Skønt.. :D

    God læselyst...

    Knus Jeanette - http://www.jeasblanketanker.dk/

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var også hyggeligt, jeg boede i min seng i går 😂

      Slet
    2. Det er også hyggeligt og der er ro i sengen..

      Håber du har sovet godt i nat og er kommet godt igang med at læse her til morgen..

      Knus <3

      Slet
    3. Du må da godt nok læse hurtigt. Jeg øver mig stadig, har jo ikke været læser så længe.. :D

      Slet
  6. Den der Mand og kat, den lyder bare super hyggelig og helt perfekt til et Read-A-Thon :) Fortsat god læselyst!

    SvarSlet
  7. Det tænker jeg ikke som sådan over, nogen læser hurtigt og andre knap så hurtigt. Tror ikke det betyder så meget så længe man hygger sig med det ��

    SvarSlet