søndag den 28. august 2016

Postkort fra #6: Karrebæksminde og fødselsdag

I fredags havde jeg fødselsdag, og som nævnt et par gange her på bloggen, er jeg vild med at have fødselsdag. Mine elskede forældre tog turen fra Fyn og skulle blive her til lørdag. Jeg havde planlagt at vi skulle en tur til Karrebæksminde og spise frokost. For nogen år siden kørte vi en tur rundt på Sjælland, da de var besøg, og endte ved et tilfælde i Karrebæksminde. Der gjorde vi holdt og drak en iskold fadøl, det var nemlig også på en meget varm sommerdag. Mens vi sad på Ditlevsens Fiskehus og drak vores øl, blev vi mere og mere kede af at vi havde spist frokost, for det var ret lækkert det som de andre kunder kom med, så den dag aftalte vi, at vi sommeren efter skulle tage ned og spise på Ditlevsens Fiskehus. Hmm, der gik så lidt mere end et år :) Men om ikke andet så lykkedes det i fredags og det var så hyggeligt.


Min frokost bestod af Hummersalat - nåh det smagte godt, og der manglede ikke noget da :) Min far fik Stjerneskud ala' Ditlevsen og min mor fik Tuncocktail. Rigtig lækkert mad og klart et sted der kan anbefales.


Karrebæksminde er et skønt sted med en sydlandsk stemming, man glemmer lidt at man befinder sig i Danmark, synes jeg.



I gave fra mine forældre fik jeg penge, jeg tror det er første gang nogen siden, at jeg ikke lige kunne finde ud af hvad jeg ønskede mig. Men jeg er sikker på jeg nok skal få brugt gaven alligevel :)
(Min mor og jeg samler på køleskabsmagneter, så vi måtte jo lige have en med fra Karrebæksminde)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar