mandag den 29. august 2016

Kureren af Kjell Ola Dahl

Kureren - Kjell Ola Dahl - Forlaget Modtryk - 4/5 stjerner - udgivet 26.8.2016 - Eksemplar fra forlaget

En krimi om hævn, drab og gengangere fra 2. verdenskrig.

Kureren Ester må i 1942 flygte ud af Norge og tage til Sverige, Ester er jøde og hendes forældre og bedstemor er blevet taget af Gestapo, det var med nød og næppe at Ester ikke blevet taget, og ved at flygte redder hun sit liv.
Få dage efter at Ester er kommet ud af Norge, findes hendes veninde gennem hele sit liv myrdet, hun er blevet kvalt. Efter et stykke tid møder Ester Gerhard, venindes mand, der er på flugt og jages af politiet for mordet på sin kone. Ester og Gerhard indleder et forhold og hjælper hinanden, dog afbrydes det brat da Gerhard eftersigende omkommer i en brand.

25 år senere dukker Gerhard dog op i Oslo under navnet Gert Larsson, han vil finde ud af hvem der dræbte hans kone og møde den datter, som han måtte efterlade i Norge alle de år tidligere. Men er det den eneste grund til at han dukker op eller har han i virkeligheden en helt anden dagsorden. I kølevandet på Gerhards tilbagevenden bliver der lagt en del kort på bordet og Ester får svar på en masse som hun kun har haft mistanke om i de 25 år der er gået.

Kjell Ola Dahl har skrevet en krimi, der fanger, en krimi, der er godt skruet sammen og en krimi, der giver dig lyst til mere fra hans hånd. "Kureren", er mit første møde med forfatteren men bestemt ikke det sidste.

Bogen er velskrevet med et sprog der flyder, og en let tone. Forfatteren springer i tiden og det gør, at jeg som læser i hvert fald bliver nød til, at foresætte med at læse. Enten befinder du dig i 1942 eller i 1967 og som en hvilken som helst anden god krimiforfatter formår Kjell O. Dahl at stoppe et kapital lige der hvor det er allermest spændende.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar