søndag den 29. maj 2016

Den perfekte dag af Elin Hilderbrand

Den perfekte dag - Elin Hilderbrand - Gads Forlag - 4/5 stjerner - Eksemplar fra forlaget

Chick-lit når chick-lit er bedst! - en bog om kærlighed og et upperclassbryllup, der ikke helt går som forventet.

Jenna skal giftes med Stuart på den smukke ferieø Nantucket, så både familien Carmichael og Graham er samlet, dog mangler der en person, nemlig brudens mor Beth. Beth vidst godt, at hun ikke ville leve længe nok til, at opleve Jennas bryllup, så hun har noteret alt omkring det bryllup hun ønsker for sin datter i en "Notesbog". Jenna vogter bogen med sit liv, men til trods for det forsvinder den dagen før de skal af sted til øen, det viser sig at Jennas far Doug's nye kone Pauline har fået finger i den. Pauline lever i skyggen af Beth, og har meget svært ved at forstå den magt hun stadig har over familien Carmichael.
Festen skal vare i fire dage og på de fire dage på øen sker der ting og sker og skelletterne kommer ud af skabet i et væk. Det forløber ikke helt som planlagt.

"Den perfekte dag" er skrevet på en sød og sjov måde, sproget er velskrevet og som læser hygger du dig hele vejen igennem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar