onsdag den 6. januar 2016

Vores ø af Tracey Garvis Graves

                                                                 (Copyright Sascha Jensen/Livet i dukkehuset)

Vores ø - Tracey Garvis Graves - Forlaget Turbulenz - 5/5 stjerner 

"Den 30-årige lærerinde Anna tøver ikke med at sige ja, da hun bliver tilbudt et sommerjob som privatlærer for den 16-årige dreng T.J., der er ved at komme sig oven på en livstruende kræftsygdom. Undervisningen skal foregå på Maldiverne, og for Anna er den en chance for at slippe væk fra en ensformige hverdag i Chicago og et kærlighedsliv der er gået i stå.

Men drømmen udvikler sig til et mareridt, da flyet styrter ned i det indiske ocean på vej til Maldiverne. Som de eneste overlevede søger Anna og T.J. tilflugt på en øde ø. 

Her må de selv finde føde og tackle de farer, der lurer på øen, og riskoen for, at T.J.'s kræftsygdom vender tilbage". 

Vi følger Anna og T.J's liv over en årrække, om deres liv på øen og alle de udfordringer som de møder og skal kæmpe i mod. Det er en lang kamp om overlevelse. De møder frygt, de møder angst, de møder sult, de møder dyr - både de gode og de onde, - de møder og oplever mere på de år end andre nogen siden kommer til. Og hvem ved måske møder de også kærligheden?

Hold nu op hvor er jeg glad for denne fantastiske, vindunderlige og skønne fortælling. Jeg er vild med, at forfatteren bare skriver der-ud-af uden de store dikkedarer og tanker bag, eller sådan føles det i hvert fald for mig. Forfatteren har en historie på hjertet, som hun rigtigt gerne vil fortælle os alle sammen om. Og det gør hun simpelthen så godt. Bogen er velskrevet og letlæselig, men på den helt rigtige måde lige efter min smag. "Vores ø" er en af de bøger hvor siderne bare vender sig selv, for du er nød til at få mere og mere hele tiden. 

(ligger også på Bogreolen.dk hvor jeg skriver som Sascha J.)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar