lørdag den 2. januar 2016

År 2015 er slut

Vi er nu på anden dag af det nye år og det er på tide at gøre status over det år der er gået. År 2015 var et til tider hårdt år, som krævede en del kræfter. Men til andre tider et skønherligt år.

                                                                                 (Copyright Sascha Jensen/Livet i dukkehuset)

Det var året hvor jeg sagde farvel til 13 kg, egentlig er jeg godt tilfreds, selvom jeg havde håbet på 15. Det var året hvor mit vikariat sluttede og jeg måtte tilbage til livet som arbejdsløs og det jag og stress det giver mig. Jeg forsatte dog som løs vikar samme sted, men da de ikke kan tilbyde timer nok til at jeg kan leve af det, er jeg nød til også at være på dagpenge. Men det medførte en masse stress over økonomien, da jeg aldrig ved hvad jeg har udbetalt mdr. efter. Det var året hvor Hr. Helmig har været en del af dukkehuset i 4 år og hvor han fyldte 5 år. Det var året hvor min morfar blev 90 - og sikker en dejlig dag han havde sig. Det var året hvor jeg fik læst 79 bøger - hold da op det er meget.

                                                                      (Copyright Sascha Jensen/Livet i dukkehuset)

Året har budt på to gange kursus weekend med mit frivillige arbejde, de weekend er guld værd og der er altid en masse dejlige mennesker med. Året har budt på Bogforum, den tilbageværende begivenhed, som jeg altid ser frem til. Det har også været året hvor jeg har sagt farvel til nogen mennesker men goddag til nogen andre. Året har stået på bloggertræf, læsegruppehygge, nogen dejlige fødselsdage, blandt andet min barndomsvenindes 40 års og en masse andet.

                                                                      (Copyright Sascha Jensen/Livet i dukkehuset)

Året sluttede dog med at min far røg på sygehuset med en blodprop i hjernen. Noget af en forskrækkelse, men GUD SKE TAK OG LOV, så er han sluppet godt fra det. Vi har ham hjemme igen og han er ved at være helt ovenpå.

Nu ser jeg frem til at år 2016 bringer noget godt med sig, helst et job. Men også en masse skønne oplevelser.

6 kommentarer:

  1. Godt nytår :) Det lyder som om det har været et begivenhedsrigt år både på godt og ondt. Jeg glæder mig til at følge din blog igen i år :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Også godt nytår til dig :)
      Ser frem til flere gode indlæg hos dig ;)

      Slet
    2. Tak for sidste par måneder. jeg er rigtig glad for at have lært dig at kende

      Slet